Udvisning for ulovligt ophold stadfæstet, indrejseforbud ændret til Schengen

Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen om at udvise en 17-årig britisk statsborger for ulovligt ophold i Danmark. Nævnet ændrede dog Udlændingestyrelsens afgørelse om et nationalt indrejseforbud til et 2-årigt forbud gældende for hele Schengenområdet, da dette følger af lovgivningen.

Baggrund for udvisningen

En 17-årig statsborger fra Storbritannien blev anholdt i marts 2023 i lufthavnen under udrejse, da det blev konstateret, at han havde opholdt sig ulovligt i Danmark siden sin indrejse i december 2022. Han erkendte forholdet og vedtog en bøde. Udlændingestyrelsen traf herefter afgørelse om administrativ udvisning med et 2-årigt nationalt indrejseforbud.

Udlændingenævnets vurdering

Stadfæstelse af selve udvisningen

Udlændingenævnet fastholdt udvisningen med henvisning til, at klageren havde opholdt sig i landet uden den nødvendige tilladelse, jf. Udlændingeloven § 25b. Klagerens argumenter om, at han var mindreårig og ikke kendte reglerne, blev afvist, da det er den enkeltes ansvar at holde sig orienteret om gældende regler.

Nævnet vurderede desuden, at udvisningen ikke ville være særligt belastende for klageren i henhold til Udlændingeloven § 26, stk. 1. I denne vurdering blev der lagt vægt på følgende:

• Klageren havde ikke haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark.
• Hans familierelationer i Danmark (onkler og en tante) var ikke omfattet af beskyttelsen af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
• Selvom han var mindreårig (17 år og 9 måneder), blev han anset for at have en vis modenhed, da han var i stand til at rejse alene.

Ændring af indrejseforbuddet

Udlændingenævnet ændrede Udlændingestyrelsens afgørelse om et nationalt indrejseforbud. I stedet blev der meddelt et 2-årigt indrejseforbud gældende for alle EU- og Schengenlande. Nævnet begrundede dette med, at det følger direkte af Udlændingeloven § 32, stk. 4, at et indrejseforbud ved udvisning for ulovligt ophold skal gælde for hele Schengenområdet og have en varighed på 2 år.

Klagerens henvisning til Børnekonventionens artikel 9 blev afvist, da hans forældre ikke opholdt sig i Danmark. Der fandtes heller ikke andre særlige grunde, der kunne begrunde en undladelse eller forkortelse af indrejseforbuddet.