Bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse pga. længerevarende udlandsophold

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en tyrkisk statsborgers tidsbegrænsede opholdstilladelse var bortfaldet. Afgørelsen var begrundet i, at kvinden havde opgivet sin bopæl i Danmark og opholdt sig i Tyrkiet i knap seks år.

Begrundelse for bortfald af opholdstilladelse

Nævnet fandt, at kvindens opholdstilladelse, oprindeligt givet som familiesammenført ægtefælle efter Udlændingeloven § 9, var bortfaldet af to primære årsager i henhold til Udlændingeloven § 17:

• Opgivelse af bopæl: Kvinden anmeldte selv sin flytning og flyttede i august 2017 bevidst til Tyrkiet med sine fire børn for, at de kunne lære deres modersmål.
• Langvarigt udlandsophold: Hun havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Sagens forløb og manglende handling

Udlændingenævnet lagde vægt på, at kvinden var blevet informeret om reglerne for bortfald i forbindelse med en forlængelse af hendes opholdstilladelse i 2015. Til trods for en afgørelse i 2018, der gav hende mulighed for at bevare sin tilladelse ved at indrejse i Danmark inden en fastsat frist, valgte hun at blive i Tyrkiet.

Nævnet afviste hendes henvisning til covid-19-pandemien som en hindring for indrejse, da pandemien først startede i 2020, længe efter fristens udløb i 2018. Der blev desuden lagt vægt på den passivitet, hun udviste ved først at henvende sig til myndighederne igen i oktober 2021.

Afslag på dispensation

Der blev givet afslag på dispensation fra bortfaldet, da kvindens opholdstilladelse udløb i oktober 2020, uden at hun havde søgt om forlængelse. Nævnet vurderede desuden, at hun ikke havde opnået en tilstrækkelig selvstændig tilknytning til Danmark, der kunne begrunde en dispensation. I den forbindelse blev der lagt vægt på:

• At hun havde modtaget sociale ydelser og ikke var i beskæftigelse før udrejsen.
• At hendes børn ifølge hendes egne oplysninger næsten havde glemt det danske sprog.

Vurdering i henhold til EMRK artikel 8

Udlændingenævnet vurderede, at afgørelsen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familie- og privatliv.