Stadfæstelse af udvisning efter tyveri trods påberåbelse af EU-regler

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om at udvise en amerikansk statsborger med et indrejseforbud i 2 år. Afgørelsen blev truffet efter, at personen blev pågrebet for tyveri af en vare til en værdi af 1.349 kr. i en lufthavnsbutik.

Sagens kerne: Tyveri og pågribelse

En amerikansk statsborger blev i juni 2023 observeret af en butiksdetektiv via overvågning, mens hun tog en vare, lagde sin jakke over den og forlod butikken uden at betale. Hun betalte kun for en anden, billigere vare. Efter at være blevet stoppet af detektiven, erkendte hun over for politiet forholdet.

Klagerens forklaringer og påberåbte forhold

Klageren anførte flere grunde til, at udvisningen var uberettiget:

• Glemsomhed: Hun forklarede, at hun var stresset og havde mange ting i hænderne, hvorfor hun glemte at betale.
• Helbred: Hun henviste til en stofskiftesygdom og mentale helbredsproblemer, som påvirker hendes dømmekraft og hukommelse.
• EU-regler: Da hun er gift med en finsk statsborger, mente hun at være omfattet af EU-reglerne, hvor praksis for førstegangstyveri angiveligt kræver en værdi på mindst 4.000 kr. for udvisning.
• Tilknytning til Danmark: Hun og hendes ægtefælle tilbringer tid i Danmark på ferie- og arbejdsrejser og har planer om at flytte hertil.

Udlændingenævnets vurdering og begrundelse

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at overvågningsvideoen og hendes oprindelige erkendelse modsagde forklaringen om glemsomhed. De fremlagte lægeerklæringer dokumenterede ikke, at hun ikke kunne holdes ansvarlig for sine handlinger.

Nævnet fastslog, at betingelserne for udvisning var opfyldt i henhold til Udlændingeloven § 25a, stk. 1, da hun var pågrebet i umiddelbar tilknytning til det strafbare forhold. Selvom klageren som ægtefælle til en EU-borger er omfattet af EU-reglerne, blev tyveriet anset for at udgøre en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, hvilket retfærdiggør udvisning.

I proportionalitetsvurderingen efter Udlændingeloven § 26, stk. 1 konkluderede nævnet, at udvisningen ikke ville være særligt belastende. Der blev lagt vægt på, at hun ikke havde væsentlig tilknytning til Danmark i form af familie eller arbejde, og at hun havde opholdstilladelse i Tyskland. Hendes feriebesøg og fremtidsplaner blev ikke anset for en tilstrækkelig stærk tilknytning til at gøre udvisningen uproportionel. Indrejseforbuddet er en direkte følge af udvisningen, jf. .