Afslag på ægtefællesammenføring: Manglende opfyldelse af integrations- og beskæftigelseskrav

Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring, da ansøgeren og den herboende ægtefælle samlet set ikke opfyldte fire ud af seks betingelser i integrationskravet. Afgørelsen er baseret på manglende dokumentation for sprogkundskaber, beskæftigelse og uddannelse.

Sprogkrav ikke opfyldt

Ansøgerens engelskcertifikat blev ikke godkendt som dokumentation for sprogkundskaber på B1-niveau. Udlændingenævnet lagde vægt på, at certifikatet ikke opfyldte kravene, da det:

• Ikke dokumenterede en egentlig prøve i de fire discipliner: tale, læsning, lytning og skrivning.
• Ikke var udstedt af en anerkendt sprogudbyder.

Nævnet afviste desuden argumentet om, at ansøgeren ikke kunne tage en danskprøve uden opholdstilladelse, da dette ikke er en betingelse for at aflægge prøven.

Beskæftigelses- og uddannelseskrav for ægtefælle i Danmark

Den herboende ægtefælle opfyldte hverken kravet om fem års fuldtidsbeskæftigelse eller seks års uddannelse i Danmark. Nævnet baserede sin vurdering på oplysninger fra eIndkomst, som viste, at ægtefællen kun havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 14 måneder inden for de seneste 10 år. Perioder med aktivering under modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik blev ikke medregnet som ordinær beskæftigelse. Dette er i henhold til kravene i Udlændingeloven § 9, stk. 8.

Derudover manglede der dokumentation for de påståede uddannelser (HF, kurser mv.), og nævnet henviste til parrets egen pligt til at fremlægge den nødvendige dokumentation for sagens behandling, jf. Udlændingeloven § 40, stk. 1.

Vurdering af særlige omstændigheder

Udlændingenævnet fandt ingen ganske særlige grunde til at fravige betingelserne. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der forhindrede parret i at udøve deres familieliv i ansøgerens hjemland, Kosovo. Da parret indgik ægteskab på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, kunne de ikke have en berettiget forventning om at bo sammen i landet.

Nævnet konkluderede, at et afslag ikke ville være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.