Afslag på Schengenvisum grundet karens efter tidligere udvisning for overstay

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på en visumansøgning fra en zimbabwisk statsborger. Afslaget blev begrundet med, at ansøgeren var pålagt en femårig karensperiode efter en tidligere udvisning som følge af et overskredet visumophold (overstay).

Baggrund for sagen

Ansøgeren, som er bosat i Storbritannien med sin danske forlovede og deres to danske børn, søgte i november 2023 om visum for at besøge sin svigermor i Danmark. Tidligere, i maj 2023, havde han fået et 15-dages visum, som han overskred med syv dage. Dette medførte, at Udlændingestyrelsen udviste ham for ulovligt ophold i henhold til Udlændingeloven § 25b. Der blev dog ikke fastsat et indrejseforbud på grund af hans familiemæssige tilknytning til Danmark.

Begrundelse for afslag og karensperiode

Udlændingestyrelsen afslog den nye visumansøgning med henvisning til, at en administrativ udvisning automatisk medfører en karensperiode på fem år. Ansøgeren kan derfor tidligst få visum igen i maj 2028, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte flere grunde for sit tidligere overstay:

• Han passede sin kræftsyge svigerfar.
• Han og hans forlovede havde misforstået visummets gyldighedsperiode.
• Hans familie ville blive negativt påvirket af en karensperiode.

Udlændingenævnets endelige vurdering

Udlændingenævnet fastholdt afslaget og fandt ikke, at de anførte grunde udgjorde de nødvendige "ganske særlige grunde" til at fravige karensreglerne. Nævnet lagde vægt på, at det er visumindehaverens eget ansvar at overholde visumbetingelserne, og at ansøgeren kunne have søgt om et længere ophold eller en forlængelse.

Nævnet præciserede, at selvom ansøgeren ikke fik et indrejseforbud i forbindelse med udvisningen, ændrer det ikke på, at han automatisk er omfattet af en femårig karensperiode for visumansøgninger. Dette følger direkte af Udlændingeloven § 4c, som fastsætter karens ved administrativ udvisning. Da familien udøver sit familieliv i Storbritannien, blev hensynet til familielivet ikke tillagt afgørende vægt.