Stadfæstelse af afslag på Schengenvisum: Manglende dokumentation for forsørgelse

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på et Schengenvisum til en pakistansk statsborger. Ansøgeren ønskede at rejse til Danmark med sin bror, som er EU-borger, men fik afslag, da han hverken opfyldte betingelserne i EU-reglerne eller de nationale danske visumregler.

Vurdering efter EU-reglerne

Ansøgeren kunne ikke få visum efter de lempeligere EU-regler, da han ikke i tilstrækkelig grad kunne dokumentere, at han var økonomisk afhængig af sin bror. Myndighederne lagde vægt på, at ansøgeren selv havde en mindre indkomst fra "property business" i Pakistan. Desuden modtog hans forældre, som han boede hos, økonomisk støtte fra andre brødre. På den baggrund blev det vurderet, at der ikke var et reelt forsørgelsesforhold, som kunne give ret til indrejse som familiemedlem til en EU-borger.

Vurdering efter nationale visumregler

Da ansøgningen ikke kunne behandles efter EU-reglerne, blev den vurderet efter de almindelige danske visumregler. Her blev der givet afslag med den begrundelse, at der var en risiko for, at ansøgeren ikke ville forlade Schengen-området igen efter visummets udløb.

Myndighederne henviste til, at Pakistan er klassificeret i en hovedgruppe (hovedgruppe 5), hvor der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder. Sådanne omstændigheder, som f.eks. livstruende sygdom hos et nært familiemedlem i Danmark, blev ikke fundet i sagen. Udlændingenævnet tilføjede desuden, at visum ikke kunne meddeles, da ansøgerens bror (værten) ikke havde fast bopæl i Danmark.