Stadfæstelse af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse for somalisk statsborger

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en ung somalisk statsborgers tidsbegrænsede opholdstilladelse var bortfaldet. Afgørelsen var baseret på, at ansøgerens forældre havde opgivet bopælen i Danmark på vegne af ansøgeren, da denne var mindreårig.

Baggrund for sagen: Frafaldserklæring som mindreårig

Ansøgeren, en statsborger fra Somalia, indrejste i Danmark som 9-årig i 2011. I sommeren 2019, i en alder af 17, udrejste ansøgeren sammen med sine forældre og søskende til Somalia. Forud for udrejsen havde forældrene underskrevet en erklæring om frivilligt frafald af hele familiens opholdstilladelser og var blevet informeret om konsekvenserne heraf.

Myndighedernes vurdering af bortfaldet

Både Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at forældrene som indehavere af forældremyndigheden havde ret til at træffe beslutning om den mindreåriges bopæl. Da forældrene bevidst opgav bopælen i Danmark, blev opholdstilladelsen anset for bortfaldet i henhold til Udlændingeloven § 17, stk. 1.

Myndighederne fandt, at det måtte have stået klart for den 17-årige ansøger, at der var tale om en varig udrejse, da familien:

• Opsagde deres bolig i Danmark.
• Afhændede møbler og personlige ejendele.
• Ansøgeren selv havde meddelt sin bopælskommune, at udrejsen var frivillig.

Afslag på dispensation og vurdering af genopdragelsesrejse

Ansøgerens anmodning om dispensation fra bortfaldet blev afvist. Myndighederne vurderede, at der ikke forelå uforudsete omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Udlændingeloven § 17, stk. 2. Argumentet om, at faren havde tvunget ansøgeren til at blive i Somalia, blev ikke tillagt vægt.

Det blev ligeledes vurderet, at udlandsopholdet ikke kunne karakteriseres som en genopdragelsesrejse eller et andet ophold af negativ betydning, som kunne forhindre bortfald efter Udlændingeloven § 17, stk. 3.

Selvom det blev anerkendt, at ansøgeren havde tilbragt en væsentlig del af sine formative år i Danmark, fandt Udlændingenævnet samlet set ikke, at afgørelsen var uproportional eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.