Afslag på ægtefællesammenføring grundet proforma-ægteskab, Udlændingeloven § 9, stk. 12

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en eritreisk statsborger. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en formodning om, at ægteskabet med en herboende eritreisk flygtning primært var indgået med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Baggrund for sagen

En eritreisk statsborger (referencen), som fik asyl i Danmark i 2015, indgik i november 2021 ægteskab i Etiopien med en anden eritreisk statsborger (ansøgeren). Parret søgte efterfølgende om familiesammenføring. De oplyste, at de fik kontakt via sociale medier i 2018, mødte hinanden fysisk for første gang i september 2021 og boede sammen i 10 dage efter vielsen.

Udlændingestyrelsen meddelte afslag i september 2022, da der var bestemte grunde til at antage, at der var tale om et proformaægteskab i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 12. Styrelsen lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren under et interview ikke kunne oplyse basale informationer om referencen, såsom hans fødselsdag og alder.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at der var et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse. Nævnet lagde i sin samlede vurdering vægt på flere centrale forhold:

• Begrænset personligt kendskab: Parret havde kun kendt hinanden personligt i 29 dage før ægteskabets indgåelse, og kontakten forud herfor var primært via sociale medier. Dette ansås ikke for tilstrækkeligt til at opnå et normalt og personligt kendskab forud for et ægteskab.
• Modstridende oplysninger: Der var uoverensstemmelser i parrets forklaringer, og ansøgeren havde mangelfuld viden om referencens personlige forhold.
• Referencens tidligere forhold: Det indgik i vurderingen, at referencen i forbindelse med sin asylsag havde oplyst at være forlovet med en anden kvinde.
• Etablering af kontakt: Nævnet tillagde det særlig vægt, at kontakten blev etableret på referencens initiativ via hans søster, uden forudgående kommunikation mellem parret.

Selvom nævnet noterede, at parret havde boet sammen i kortere perioder efter vielsen, og at ansøgeren havde været gravid, blev disse forhold ikke tillagt afgørende vægt. Nævnet konkluderede, at parret ikke havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, og ansøgeren kunne derfor ikke få opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1.