Afslag på EU-opholdskort: Udstationering udgør udleje af arbejdskraft

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 SIRI's afgørelse om afslag på EU-opholdskort til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren var ansat i en svensk virksomhed og skulle udstationeres til en dansk virksomhed, men nævnet vurderede, at der reelt var tale om udleje af arbejdskraft og ikke levering af en tjenesteydelse.

Sagens kerne: Udleje af arbejdskraft vs. levering af tjenesteydelse

En tyrkisk statsborger, ansat i en svensk virksomhed, søgte om EU-opholdskort som udstationeret medarbejder i Danmark. Den svenske virksomhed havde en aftale med en dansk virksomhed om at levere bemandingsløsninger og vikarydelser. Udlændingenævnet skulle vurdere, om der var tale om en reel udstationering med henblik på at levere en tjenesteydelse, eller om formålet alene var at stille arbejdskraft til rådighed for den danske virksomhed.

Aftalegrundlaget og Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på aftalen mellem den svenske og den danske virksomhed. Af aftalen fremgik det tydeligt, at:

• Den svenske virksomhed var ansvarlig for at tilbyde bemandingsløsninger/vikarydelser.
• Den danske virksomhed havde den fulde instruktions- og ledelsesbeføjelse samt tilsyns- og kontrolmyndighed over ansøgeren.
• Den svenske virksomhed påtog sig intet ansvar for ansøgerens handlinger.

Selvom der var fremlagt en udstationeringsaftale med modstridende oplysninger om arbejdsopgaverne (bilvask og rengøring vs. salgs- og markedsføringsstrategi), fandt nævnet dette underordnet. Det afgørende var, at kontrol- og instruktionsbeføjelsen lå hos den danske virksomhed, hvilket er kendetegnende for udleje af arbejdskraft.

Konklusion: Ikke omfattet af reglerne for udstationering

Udlændingenævnet konkluderede, at udstationeringen af ansøgeren udgjorde selve formålet med den tjenesteydelse, som den svenske virksomhed leverede. Aftalen havde reelt til formål at give ansøgeren adgang til det danske arbejdsmarked under dække af at være en udstationering. Da der ikke var tale om levering af en konkret, selvstændig tjenesteydelse fra den svenske virksomhed, men blot udlån af en medarbejder, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen § 8, stk. 2. SIRI's afgørelse blev derfor stadfæstet.