Stadfæstelse af administrativ udvisning for ulovligt arbejde med indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning og et 2-årigt indrejseforbud til en britisk statsborger. Afgørelsen blev truffet, efter at personen blev antruffet under udførelse af ulovligt arbejde i Danmark og efterfølgende vedtog en udenretlig bøde.

Sagens Baggrund

I april 2023 blev en britisk statsborger observeret af politiet, mens hun lastede materialer i en varebil ved et indkøbscenter. Hun erkendte, at hendes firma var hyret til at designe en messestand, og at hun havde været i Danmark i tre dage for at instruere og vejlede i den forbindelse. Da hun som britisk statsborger ikke havde den nødvendige arbejdstilladelse, blev hun sigtet for ulovligt arbejde.

Myndighedernes Vurdering af Udvisning og Indrejseforbud

Udlændingestyrelsen, og efterfølgende Udlændingenævnet, fandt, at betingelserne for udvisning var opfyldt, da klageren havde arbejdet ulovligt i landet. Udvisningen blev anset for at være i overensstemmelse med Udlændingeloven § 25a.

Der blev foretaget en vurdering efter Udlændingeloven § 26 af, om udvisningen ville virke særligt belastende. Myndighederne konkluderede, at dette ikke var tilfældet, da klageren:

• Ikke havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark.
• Ikke havde nogen væsentlig tilknytning til Danmark i form af familie eller fast arbejde.
• Ikke havde alvorlige helbredsmæssige forhold, der talte imod en udvisning.

Som en direkte konsekvens af udvisningen blev der meddelt et 2-årigt indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. Udlændingeloven § 32.

Klagerens Argumenter og Nævnets Afvisning

Klageren fremsatte flere argumenter for at få omgjort afgørelsen, som alle blev afvist af Udlændingenævnet:

• Ukendskab til reglerne: Klageren anførte, at hun ikke var bevidst om de danske regler, da andre EU-lande har lempeligere regler for kortvarigt arbejde. Nævnet fastslog, at det er den enkeltes ansvar at sætte sig ind i gældende lovgivning.

• Personlige og helbredsmæssige forhold: Klageren henviste til sit eget og sin ægtefælles helbred samt et ønske om at bosætte sig i Spanien. Nævnet fandt ikke, at der var dokumentation for, at indrejseforbuddet forhindrede nødvendig behandling, eller at ægtefællens helbred krævede bosættelse netop i Spanien med hende som ledsager.