Stadfæstelse af bortfald af tidsubegrænset opholdstilladelse pga. længerevarende ophold i udlandet

Udlændingenævnet stadfæstede en afgørelse om, at en pakistansk statsborgers tidsubegrænsede opholdstilladelse var bortfaldet. Nævnet fandt, at manden reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark, da han over en længere årrække havde tilbragt størstedelen af sin tid og etableret familieliv med ægtefælle og fire børn i Pakistan.

Afgørelsens begrundelse

Udlændingenævnet konkluderede, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet i henhold til Udlændingeloven § 17, stk. 1, da hans adfærd viste, at han reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark. Nævnet lagde afgørende vægt på hans rejsemønster i perioden fra august 2011 til maj 2021, hvor han opholdt sig:

• Ca. 69 måneder i Pakistan
• Ca. 31 måneder i Danmark

Nævnet vurderede, at hans periodiske ophold i Danmark på 1-6 måneder ad gangen måtte betragtes som korte besøg. Formålet med disse besøg var primært at opfylde kravene for at bevare opholdstilladelsen og at tjene penge til familien i Pakistan. Det faktum, at han fortsat var registreret på en adresse i Danmark, var ikke tilstrækkeligt til at ændre denne vurdering.

Vurdering af dispensation og tilknytning

Der blev ikke fundet grundlag for at dispensere fra bortfaldet efter Udlændingeloven § 17, stk. 2. Det var klagerens eget valg at etablere og udøve sit familieliv i Pakistan, som i næsten 12 år havde været centrum for hans liv. Hans tilknytning til Danmark blev anset for svækket:

• Arbejde: Vikarjob som SOSU-hjælper blev ikke anset for en tilstrækkelig stærk tilknytning.
• Bolig: Han havde ikke en fast bolig til sin fulde rådighed, da han delte en 3-værelses lejlighed på 81 m2 med tre andre familiemedlemmer.

Forholdet til internationale forpligtelser

Udlændingenævnet vurderede, at afgørelsen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv.

Nævnet fandt, at:

• Der forelå ikke et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark med hans far og bror, da han havde stiftet sin egen selvstændige familie i Pakistan.
• Han havde ikke etableret et beskyttet privatliv i Danmark, da hans personlige, sociale og økonomiske tilknytning var begrænset.

Afgørelsen om bortfald blev anset for at være et proportionelt indgreb, der varetager det anerkendelsesværdige formål at opretholde en effektiv immigrationskontrol.