Afslag på ægtefællesammenføring grundet manglende integrationsevne og sprogkrav

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en tyrkisk statsborger. Afslaget blev begrundet med, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte det obligatoriske integrationskrav om at have bestået Prøve i Dansk 3.

Sagens komplekse forløb

Sagen har været behandlet af Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet flere gange. En tyrkisk statsborger søgte i oktober 2020 om familiesammenføring med sin herboende tyrkiske ægtefælle, som har haft permanent opholdstilladelse siden 2003.

Sagsforløbet omfatter flere afslag og hjemvisninger:

• Første afslag (2021): Begrundet i, at referencen modtog offentlige ydelser. Afgørelsen blev hjemvist af nævnet, da ydelserne skyldtes en arbejdsskade, og et afslag ville stride mod FN's Handicapkonvention.
• Andet afslag: Begrundet i et indrejseforbud meddelt ansøgeren, jf. Udlændingeloven § 10, stk. 4. Sagen blev igen hjemvist, da styrelsen ikke havde inddraget nævnets tidligere bemærkninger.
• Tredje afslag (2023): Begrundet i, at referencen ikke opfyldte integrationskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 8, specifikt kravet om bestået Prøve i Dansk 3. Det er denne afgørelse, som nævnet nu har stadfæstet.

Nævnets vurdering af integrationskravet

Udlændingenævnet tiltrådte Udlændingestyrelsens vurdering og afviste klagerens henvisning til EU-dommen C-279/21. Nævnet fandt, at styrelsen korrekt havde foretaget en individuel vurdering af, om kravet om Prøve i Dansk 3 kunne fraviges baseret på den herboende ægtefælles faktiske integration og evne til at hjælpe ansøgeren med at integrere sig.

Nævnet foretog desuden en supplerende vurdering af ansøgerens egen integrationsegnethed og fandt den mangelfuld, idet ansøgeren:

• Ikke har en uddannelse.
• Ikke har bestået en dansk- eller engelskprøve.
• Ikke har eller tidligere har haft relevant arbejde i Danmark.

Hensyn til FN's Handicapkonvention

Nævnet vurderede også, om den herboende ægtefælles handicap (spinalstenose og knæproblemer) kunne begrunde en fravigelse af danskprøvekravet. Dette blev afvist med den begrundelse, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at referencen havde søgt om dispensation eller om at aflægge prøven under særlige vilkår, hvilket er en mulighed. Da danskprøvekravet er et obligatorisk krav, stadfæstede nævnet afslaget på opholdstilladelse efter .