Omgørelse af afslag på familiesammenføring pga. førtidspension og handicapkonvention

Udlændingenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en kenyansk statsborger. Sagen omhandlede, hvorvidt selvforsørgelseskravet kunne opretholdes, efter den herboende ægtefælle var blevet tilkendt førtidspension på grund af varigt nedsat arbejdsevne.

Gentagne afslag fra Udlændingestyrelsen

En kenyansk statsborger søgte i 2020 om familiesammenføring med sin danske ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte afslag to gange med henvisning til, at ægtefællen inden for de seneste tre år havde modtaget offentlig hjælp. Styrelsen fastholdt afslaget, selv efter ægtefællen i oktober 2021 blev bevilliget førtidspension, da karensperioden på tre år endnu ikke var udløbet.

Nævnets vurdering: Førtidspension vejer tungere end karensperiode

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på baggrund af selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5. Nævnet lagde afgørende vægt på, at den herboende ægtefælle:

• Havde en lang historik med psykisk sygdom og ikke havde været i beskæftigelse i en længere årrække.
• Havde gennemgået et langt udrednings- og afklaringsforløb i kommunen.
• Var blevet tilkendt førtidspension, da hans arbejdsevne var varigt nedsat og ikke kunne forbedres.

Nævnet konkluderede, at det ville udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med Handikapkonventionen, hvis man fastholdt karensperioden, efter at et langvarigt afklaringsforløb var afsluttet med en bevilling af førtidspension.

Kritik af mangelfuld begrundelse

Udlændingenævnet beklagede desuden, at Udlændingestyrelsens afgørelse led af begrundelsesmangler i henhold til forvaltningslovens § 24. Styrelsen havde ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor tildelingen af førtidspension ikke ændrede deres vurdering. Sagen blev derfor tilbagesendt til Udlændingestyrelsen for at vurdere, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse var opfyldt.