Familiesammenføring: Særlige grunde tilsidesætter krav om varigt ophold

Udlændingenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en mindreårig syrisk dreng med sin mor i Danmark. Nævnet fandt, at der forelå ganske særlige grunde til at give opholdstilladelse, selvom morens opholdstilladelse var blevet ændret fra at være med henblik på varigt ophold til midlertidigt ophold.

Baggrund for Udlændingestyrelsens afslag

Udlændingestyrelsen havde givet afslag, fordi moren ikke længere opfyldte betingelsen om at have en opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2, litra e. Hendes oprindelige tilladelse fra 2017 var med henblik på varigt ophold, men blev i 2019 ændret til midlertidigt ophold som følge af en lovændring.

Nævnets vurdering af lovgrundlaget

Udlændingenævnet fandt, at der var tvivl om lovhjemlen til at give afslag på dette grundlag. Nævnet lagde vægt på, at moren opfyldte kravet, da hun oprindeligt fik opholdstilladelse, og at lovændringen ikke udtrykkeligt tog stilling til konsekvenserne for denne type familiesammenføring. Derfor kunne afslaget ikke alene baseres på den ændrede status af hendes opholdstilladelse.

Afgørelse baseret på barnets tarv

På baggrund af tvivlen om lovgrundlaget og en konkret vurdering meddelte nævnet opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 på grund af "ganske særlige grunde". Nævnet lagde afgørende vægt på barnets ændrede og sårbare situation:

• Barnets far er afgået ved døden.
• Mormoren, som hidtil havde passet barnet i Syrien, var blevet for gammel og syg til at fortsætte.
• Barnet var efterfølgende rejst til Tyrkiet og befandt sig i en usikker situation uden en reel omsorgsperson.
• Barnet var psykisk påvirket af adskillelsen fra sin mor og halvsøskende i Danmark.

Nævnet konkluderede, at det var bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Børnekonvention, at give barnet opholdstilladelse.