Afslag på ægtefællesammenføring grundet tvivl om retsgyldigt ægteskab

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en syrisk statsborger. Afgørelsen er begrundet i, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, primært på grund af modstridende oplysninger og fordi den herboende ægtefælle ikke var fysisk til stede ved vielsen.

Sagens Kerne: Modstridende Oplysninger om Vielsen

Sagen omhandler en syrisk kvinde, der søgte om opholdstilladelse i Danmark for at blive forenet med sin ægtefælle (referencen), som har midlertidig beskyttelsesstatus. Undervejs i sagsbehandlingen fremkom der en række modstridende oplysninger fra parret:

• Vielsesattest: Parret fremlagde en syrisk vielsesattest fra marts 2018, hvor det fremgik, at referencen var til stede ved vielsen i Syrien.
• Referencepersonens forklaring: Referencen oplyste senere, at han ikke havde været i Syrien, men opholdt sig i Tyrkiet på tidspunktet for vielsen. Et familiemedlem havde i stedet underskrevet på hans vegne.
• Ansøgning om familiesammenføring: I selve ansøgningen oplyste parret, at de var blevet gift i Tyrkiet i oktober 2018.

Derudover var der uoverensstemmelser i parrets forklaringer om, hvordan de mødte hinanden.

Udlændingenævnets Vurdering og Begrundelse

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, da ægteskabet ikke kunne anerkendes.

Manglende Anerkendelse af Ægteskab

Nævnet lagde afgørende vægt på, at referencen ikke havde været fysisk til stede ved vielsen. Efter dansk ret er det et krav, at begge parter er fysisk til stede, for at et ægteskab kan anerkendes. De mange divergerende oplysninger om dato og sted for vielsen svækkede yderligere parrets troværdighed.

Intet Fast Samlivsforhold

Nævnet vurderede også, at parret ikke havde godtgjort at have etableret et fast samlivsforhold af længere varighed. Deres forklaringer om, hvorvidt de havde boet sammen, var modstridende, og den fremlagte dokumentation, herunder lejekontrakter, understøttede ikke deres påstand om fælles bopæl.

Ingen Særlige Grunde til Ophold

Endelig fandt nævnet, at der ikke forelå særlige grunde til at give opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9c, stk. 1. Da ægteskabet ikke anerkendes og der ikke er etableret et fast samliv, er der ikke et beskyttelsesværdigt familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hverken referencens helbredsproblemer eller påståede trusler mod ansøgeren kunne føre til en anden vurdering.