Udlændingenævnet omgør afslag på ægtefællesammenføring pga. handicap

Udlændingenævnet har i februar 2022 genoptaget og omgjort en tidligere afgørelse fra Udlændingestyrelsen, som i november 2017 havde meddelt afslag på ægtefællesammenføring til en tyrkisk statsborger. Afslaget skyldtes, at hendes herboende ægtefælle inden for de seneste tre år havde modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, specifikt kontanthjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, hvilket var i strid med selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5.

Baggrund for genoptagelse

Udlændingenævnet havde i februar 2019 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse. Sagen blev dog indbragt for Østre Landsret, som i januar 2022 ophævede Udlændingenævnets afgørelse. Landsretten fandt, at en håndhævelse af selvforsørgelseskravet potentielt kunne udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med FN’s Handicapkonventions artikel 5 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, hvis ansøgningen skulle afvente et meget langvarigt afklaringsforløb af referencens erhvervsevne. Sagen blev derfor hjemvist til Udlændingenævnet for en fornyet vurdering.

Udlændingenævnets nye vurdering

Udlændingenævnet ændrer nu Udlændingestyrelsens afgørelse og vurderer, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at referencen inden for de sidste 3 år har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Referencen lider af et handicap og er omfattet af FN’s Handicapkonvention, da han i 2011 var ude for en arbejdsulykke, der resulterede i diagnoser som whip lash læsion og følger efter hjernekvæstelse, samt et aktuelt erhvervsevnetab på 50 %.
• Det kan ikke udelukkes, at referencen på et senere tidspunkt kan blive selvforsørgende via eksempelvis tilkendelse af fleksjob eller førtidspension.
• Referencen har forud for ulykken været i arbejde og har efterfølgende deltaget i et afklaringsforløb med arbejdsprøvning, men der foreligger fortsat ingen endelig afklaring af hans beskæftigelsesmuligheder, hvilket i det væsentligste synes at bero på bopælskommunens forhold.

Udlændingenævnet konkluderer, at det i referencens sag vil udgøre indirekte diskrimination i strid med FN’s Handicapkonventions artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 23, såfremt selvforsørgelseskravet stilles. Sagen er derfor tilbagesendt til Udlændingestyrelsen for at vurdere, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse er opfyldt.