Afslag på ægtefællesammenføring grundet manglende retsgyldigt ægteskab og samliv

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring for en ansøger, der søgte opholdstilladelse i Danmark med sin herboende reference. Afslaget blev givet, da nævnet ikke kunne lægge til grund, at parret havde indgået et retsgyldigt ægteskab, og da samlivet blev anset for frivilligt afbrudt.

Vurdering af ægteskabets gyldighed

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1. Dette skyldtes, at et ægteskab for at blive anerkendt efter dansk ret kræver, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. I dette tilfælde var referencen ikke til stede ved registreringen af ægteskabet i Afghanistan i marts 2015, hvilket er en grundlæggende betingelse for anerkendelse. Derudover var der afgivet divergerende oplysninger om tidspunktet for vielsen, navnet på referencen i vielsesattesten stemte ikke overens, og antallet af børn var modstridende i de fremlagte dokumenter.

Vurdering af samlivsforholdet

Nævnet kunne heller ikke lægge til grund, at der havde været opretholdt et fast, uafbrudt samlivsforhold af længere varighed umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse. Der var forløbet over 5 år og 3 måneder fra referencen fik opholdstilladelse i Danmark i august 2011, til ansøgningen om familiesammenføring blev indgivet i december 2016. Selvom det blev anført, at forsinkelsen skyldtes vanskeligheder med at opnå kontakt på grund af Talebans kontrol, og at referencen mødtes med ansøgeren i Pakistan i 2014, blev ansøgningen først indgivet to år senere. Referencens manglende kendskab til e-boks blev heller ikke anset for en gyldig grund til ikke at reagere på Udlændingestyrelsens henvendelser.

Vurdering af særlige grunde

Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Dette skyldtes, at det ikke kunne anses for godtgjort, at referencen og ansøgeren havde opretholdt et familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Selvom parret havde fire fællesbørn, der havde fået opholdstilladelse i Danmark, blev det anset for parrets egen beslutning, at børnene skulle bo hos referencen, og børnenes tarv kunne fortsat varetages af referencen. Generelle sociale eller økonomiske forhold i ansøgerens hjemland kunne ikke danne grundlag for opholdstilladelse, og der var ikke oplyst om andre personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde en opholdstilladelse. Nævnet fandt derfor, at afslaget ikke var uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser.