Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse: Betingelser ikke længere opfyldt

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte forlængelse af opholdstilladelser for en syrisk kvinde og hendes mindreårige barn. Deres oprindelige opholdstilladelser fra juni 2015 var givet som familiesammenførte med kvindens ægtefælle og barnets far, der havde flygtningestatus efter Udlændingeloven § 7, stk. 2.

Baggrund for afgørelsen

Opholdstilladelserne var betinget af, at referencen (ægtefællen/faren) var fastboende i Danmark og havde en gyldig opholdstilladelse. Da Udlændingestyrelsen i december 2020 afslog at forlænge referencens opholdstilladelse – en afgørelse der blev stadfæstet af Flygtningenævnet i februar 2021 – var betingelserne for kvindens og barnets opholdstilladelser ikke længere opfyldt.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at opholdstilladelserne ikke kunne forlænges, da der var grundlag for at inddrage dem i henhold til Udlændingeloven § 11, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 1, nr. 1, og Udlændingeloven § 19 a, stk. 1, 2. pkt.. Kvinden havde haft opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, og barnet efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.

Nævnet vurderede, at afslaget på forlængelse ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til privat- og familieliv, og for barnets vedkommende også FN’s Børnekonvention. Det blev fremhævet, at reglerne om forlængelse af opholdstilladelse har hjemmel i Udlændingeloven og tjener et anerkendelsesværdigt formål om effektiv immigrationskontrol, hvilket er foreneligt med EMRK artikel 8, stk. 2.

Da hele familien skulle udrejse sammen, vurderede Udlændingenævnet, at afslaget ikke udgjorde et indgreb i familielivet, idet familien ikke ville blive adskilt, men fortsat kunne udøve familielivet i Syrien, hvor det oprindeligt blev etableret. Nævnet understregede, at EMRK artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land familielivet skal udøves.

Tilknytning til Danmark og Syrien

For kvinden, der havde boet i Danmark i cirka 5 år og 8 måneder, bestået Prøve i Dansk 2 og gennemført en Integrationsgrunduddannelse (IGU), vurderede nævnet, at hun fortsat havde en væsentligt stærkere tilknytning til Syrien, hvor hun havde boet størstedelen af sit liv. For barnet, der havde boet i Danmark i cirka 5 år og 8 måneder og gået i skole, fandt nævnet ligeledes en stærkere tilknytning til Syrien, hvor barnet havde boet de første næsten 10 år af sit liv. Barnets astma blev ikke anset for at være en hindring for at tage ophold i Syrien.