Afslag på grænsearbejder-dokument: Udstationering falder uden for Brexit-aftalen

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2021 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på udstedelse af et grænsearbejder-dokument til en britisk statsborger. Ansøgeren havde søgt om dokumentet efter Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark § 4, som henviser til udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien.

Sagens omstændigheder og vurdering

Ansøgeren, der boede i Storbritannien og var ansat i en britisk virksomhed, blev fra april 2020 til december 2022 udstationeret til en dansk virksomhed for at arbejde på et byggeprojekt. Efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020 søgte ansøgeren om grænsearbejder-dokumentet. SIRI meddelte afslag med den begrundelse, at ansøgeren ikke var arbejdstager i Danmark, men derimod omfattet af EUs regler om fri udveksling af tjenesteydelser.

Udlændingenævnet fastholdt SIRIs afgørelse og fandt, at ansøgeren ikke kunne anses som grænsearbejder i Danmark. Dette skyldtes, at ansøgeren ikke havde udøvet økonomisk aktivitet i Danmark i medfør af TEUF artikel 45 inden den 31. december 2020. Nævnet lagde vægt på, at:

• Ansøgeren var udstationeret fra en britisk virksomhed og lønnet af denne.
• Ansættelseskontrakten var med den britiske virksomhed, som også fastsatte stilling, arbejdstid og løn.
• Selvom ansøgeren havde ret til ferie i henhold til dansk lovgivning om udstationerede arbejdstagere og EUs direktiv om udstationering af arbejdstagere, ændrede dette ikke vurderingen.

Det følger af udtrædelsesaftalens artikel 9, litra b), at en grænsearbejder skal udøve økonomisk aktivitet i overensstemmelse med TEUF artikel 45. Da ansøgeren var udstationeret i Danmark, blev vedkommende efter EU-retten ikke anset som en arbejdstager, der udøver økonomisk aktivitet i Danmark i overensstemmelse med TEUF artikel 45. Ansøgerens beskæftigelse i Danmark blev derimod udledt af TEUF artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser, idet ansøgeren betragtes som en udstationeret arbejdstager, der på vegne af sin arbejdsgiver leverer tjenesteydelser til en dansk virksomhed.

Nævnet understregede, at der ikke forelå et reelt ansættelsesforhold mellem ansøgeren og den danske virksomhed. Det ligger implicit i arbejdstagerbegrebet – og dermed også i grænsearbejderbegrebet – at vedkommende skal være ansat i arbejdslandet. Dette fremgår ligeledes af . Udlændingenævnet stadfæstede derfor SIRIs afgørelse.