Stadfæstelse af inddragelse af opholdstilladelse pga. død af referenceperson

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af opholdstilladelser for to filippinske statsborgere, der havde haft opholdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer.

Ansøgerne, en mor og hendes søn, fik i august 2014 opholdstilladelser som medfølgende familie til en referenceperson, der var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som ambassadepersonale. Da referencepersonen afgik ved døden i november 2018, inddrog Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgernes opholdstilladelser i september 2019.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at ansøgernes opholdstilladelser, der var meddelt i medfør af Udlændingeloven § 9 m, stk. 1, kunne inddrages, da grundlaget for tilladelserne ikke længere var til stede som følge af referencens død. Dette skete i henhold til Udlændingeloven § 19, stk. 1, nr. 1.

Nævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgerne ikke længere havde fælles bopæl med referencen, og at deres seneste opholdstilladelser udtrykkeligt var betinget af fælles adresse og muligheden for inddragelse ved manglende opfyldelse af betingelserne.

Det blev endvidere vurderet, at inddragelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for ansøgerne, jf. Udlændingeloven § 19 a, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at der ikke forelå oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne forhindre inddragelsen.

Selvom ansøgerne havde opnået en vis tilknytning til Danmark gennem skolegang, danskundervisning og tilknytning til arbejdsmarkedet, fandt nævnet, at de fortsat havde en større tilknytning til deres hjemland, Filippinerne. De er filippinske statsborgere, født og opvokset der, og har ingen nær familie i Danmark udover den afdøde referencepersons søskende, som de fortsat kan udøve familieliv med via besøgsophold i hjemlandet.

For den yngste ansøger, der var myndig på tidspunktet for afgørelsen og kun havde opholdt sig i Danmark i fem år, blev det vurderet, at han ikke havde opnået en sådan tilknytning, at inddragelsen ville være særligt belastende, især da hans formative år og skolegang primært havde fundet sted i hjemlandet.