Ophør af opholdsret for rumænsk statsborger grundet manglende tilknytning til arbejdsmarkedet

Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om ophør af en rumænsk statsborgers opholdsret som arbejdstager. Nævnet fandt, at klagerens ret til ophold var ophørt på afgørelsestidspunktet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 30, stk. 1.

Baggrund for ophør af arbejdstagerstatus

Klagerens midlertidige ansættelseskontrakt udløb i december 2018. En afgørende betingelse for at bevare arbejdstagerstatus er tilmelding til jobcenteret inden for rimelig tid efter ophør af beskæftigelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at klageren først tilmeldte sig jobcenteret i marts 2019, næsten tre måneder efter ansættelsens udløb, og at der ikke var lønindkomst i perioden januar til marts 2019. På baggrund af en samlet vurdering fandt Udlændingenævnet, at klageren ikke bevarede sin arbejdstagerstatus efter december 2018.

Vurdering af særlig belastning

Udlændingenævnet fandt desuden, at ophøret af klagerens opholdsret ikke måtte antages at virke særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36. Dette blev begrundet med:

• Klageren fik udstedt sit registreringsbevis i september 2018 og var registreret indrejst i Danmark samme måned.
• Han havde været registreret indrejst i mindre end ét år på afgørelsestidspunktet og havde derfor ikke opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
• Der var ikke oplyst om nær familie i Danmark.
• Selvom klageren havde været i beskæftigelse i cirka seks måneder, ansås dette ikke for at have skabt en særlig tilknytning, der gjorde ophøret særligt belastende.