Afslag på familiesammenføring for 16-årig bosnisk statsborger

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en bosnisk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin moder i Danmark efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Ansøgeren, født i 2001, havde ikke boet sammen med sin moder siden 2007, hvor moderen udrejste til Danmark og fik opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Moderen fik først forældremyndigheden over ansøgeren i september 2017, næsten ti år efter sin egen ankomst til Danmark.

Udlændingenævnets vurdering af tilknytning og omstændigheder

Nævnet fandt ikke, at der forelå en helt særlig tilknytning mellem moderen og ansøgeren, der lå ud over, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Dette blev begrundet med flere faktorer:

• Ansøgeren havde ikke boet sammen med moderen siden 2007, hvor han var seks år gammel.
• Moderen søgte først familiesammenføring næsten ti år efter, at hun selv fik opholdstilladelse i Danmark.
• Ansøgeren var 16 år på ansøgningstidspunktet og 17½ år ved nævnets afgørelse, og måtte antages at kunne tage vare på sig selv i højere grad end mindre børn.
• Ansøgeren var født og opvokset i Bosnien-Hercegovina, hvor han havde gået i skole, og hvor hans fader og halvbroder boede.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren i de mellemliggende år havde boet med sin fader og halvbroder, og efter det oplyste havde et godt forhold til faderens nye ægtefælle. Oplysninger om faderens voldelige adfærd, manglende vilje til fortsat at have den daglige forældremyndighedsrolle, eller faderens ukendte opholdssted, ændrede ikke vurderingen, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren var uden omsorgspersoner i hjemlandet.

Vurdering af helbred og sociale forhold

Det blev heller ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren havde alvorlige psykiske problemer, der ikke ville kunne behandles i hjemlandet, selvom der var oplyst om selvmordstanker. Sociale og økonomiske forhold i hjemlandet, herunder ansøgerens opfattelse af et bedre liv i Danmark eller moderens frygt for forfølgelse i hjemlandet på grund af sin religiøse overbevisning, kunne ikke i sig selv begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Nævnet bemærkede, at moderens opholdstilladelse i Danmark ikke var givet på baggrund af en asylretlig vurdering, og at hun havde besøgt sønnen i hjemlandet cirka to gange årligt siden 2007.

Menneskerettighedskonventionens artikel 8

Udlændingenævnet fandt endelig, at afslaget ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det blev fremhævet, at artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter denne bestemmelse har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Nævnet fandt således ikke, at der i sagen forelå oplysninger om forhold, herunder hensynet til barnets tarv, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse.