Afslag på tilbagerejsetilladelse stadfæstet: Udrejse uden garanti for genindrejse

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om en tilbagerejsetilladelse. Ansøgeren, en iransk statsborger, havde i november 2017 indgivet en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse efter greencardordningen og samtidig ansøgt om en tilbagerejsetilladelse for at rejse til Iran. Ansøgeren udrejste dog af Danmark, før der var truffet afgørelse om tilbagerejsetilladelsen, og indgav efterfølgende en ny ansøgning om tilbagerejsetilladelse for at kunne genindrejse i Danmark.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde afslået ansøgningen. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var udrejst af Danmark uden en afgørelse om tilbagerejsetilladelsen, hvilket betød, at ansøgeren ikke kunne være sikker på at kunne genindrejse. Myndighederne forventede desuden at kunne træffe afgørelse i sagen om forlængelse, inden ansøgeren forventedes tilbage i Danmark. Baggrunden for den manglende afgørelse skyldtes blandt andet ansøgerens egne forhold, idet vedkommende ikke havde indsendt de anmodede oplysninger til brug for ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelsen.

Udlændingenævnet bemærkede, at en udlænding som udgangspunkt skal have en tilbagerejsetilladelse inden udrejsen fra Danmark, og at myndighederne kan træffe afgørelse om ikke at udstede en tilbagerejsetilladelse, når der verserer en forlængelsesansøgning – særligt når myndighederne forventer at kunne træffe afgørelse i løbet af den periode, hvor udlændingen opholder sig i udlandet. Disse principper er en del af rammerne for Udlændingeloven.

Særlige omstændigheder

Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ejeren af ansøgerens lejebolig i Danmark havde solgt boligen, og at ansøgeren derfor skulle rejse til Danmark for at pakke personlige ejendele og aflevere nøgler. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren måtte kontakte Den Danske Ambassade i Teheran for vejledning om muligheden for at søge om et visum, hvis opholdstilladelsen ikke blev forlænget, og ansøgeren ikke kunne få adgang til sine ejendele på anden vis.

Ligeledes kunne det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at udrejsen skyldtes moderens hjerteoperation. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var udrejst dagen efter ansøgning om forlængelse, og at ansøgeren allerede havde været udrejst flere gange til Iran for nylig. Der forelå desuden ingen dokumentation for moderens operation, og ansøgeren syntes primært at være indrejst i Danmark for at indgive ansøgningen om forlængelse af sin opholdstilladelse.