Opholdstilladelse inddraget pga. urigtige oplysninger under greencardordningen

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en pakistansk statsborgers opholdstilladelse, der var meddelt på baggrund af greencardordningen. Nævnet fandt, at opholdstilladelsen var meddelt på urigtigt grundlag, hvilket berettigede inddragelse i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 1, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 9 a, stk. 9, jf. Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Baggrund for inddragelsen

Udlændingenævnet lagde vægt på, at klagerens opholdstilladelse var blevet forlænget i 2015 baseret på dokumentation for ansættelse hos virksomheden NF i juli 2014, som efterfølgende blev annulleret af SKAT. Det blev også fremhævet, at klageren ikke havde oplyst om denne ansættelse i sin ansøgning om forlængelse fra januar 2015, og at fremlagte lønsedler fra NF ikke kunne tillægges vægt, da SKAT er den kompetente myndighed til at annullere lønindberetninger. Klageren havde desuden ikke søgt sagen genoptaget hos SKAT.

Det indgik i vurderingen, at klagerens ophold i Danmark var betinget af kontinuerligt arbejde i et vist omfang, og det var klagerens eget ansvar at sikre korrekte lønindberetninger og kende betingelserne for sin opholdstilladelse. Oplysninger om en fejl på en lønseddel fra virksomheden BN, der angiveligt dækkede juli 2014 i stedet for august 2014, kunne ikke lægges til grund, da det ikke var oplyst ved fremsendelsen, og klagerens partsrepræsentant tidligere havde angivet en anden periode.

Selv hvis lønnen fra BN hidrørte fra juli 2014, fandt nævnet, at klageren ikke havde arbejdet kontinuerligt i et tilstrækkeligt omfang, da han ikke havde haft arbejde i september 2014 og muligvis heller ikke i august 2014. Manglende beskæftigelse i omkring fem uger ud af de seneste 12 måneder ville efter praksis kunne medføre forlængelse, men dette var ikke tilfældet her.

Vurdering af særlig belastning

Udlændingenævnet fandt ikke, at inddragelsen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 6, og Udlændingeloven § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren var født og opvokset i Pakistan, indrejst i Danmark som cirka 29-årig og havde opholdt sig her i cirka syv år med henblik på midlertidigt ophold. Selvom klagerens ægtefælle og fællesbarn også opholdt sig i Danmark, havde de ikke opnået en så stærk tilknytning, at inddragelsen ville være særligt belastende. Der var ingen hindringer for, at familien kunne tage ophold i Pakistan, hvor de alle var statsborgere og født. Klageren havde heller ikke opnået en sådan tilknytning til Danmark gennem sine ansættelsesforhold, at inddragelsen ville virke særligt belastende.