Afslag på børnesammenføring grundet manglende integrationsmulighed

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til to mindreårige pakistanske statsborgere. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 og Udlændingeloven § 9, stk. 16, da nævnet vurderede, at ansøgerne ikke havde mulighed for at opnå en tilstrækkelig tilknytning til Danmark, der kunne danne grundlag for en vellykket integration.

Baggrund for afgørelsen

Ansøgerne, født i 2003 og 2007, havde boet hele deres liv i Pakistan hos deres moder og havde henholdsvis tre og ni års skolegang i hjemlandet. De talte urdu og engelsk og havde et familienetværk i Pakistan. Deres herboende fader, som havde tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark siden 1999, havde besøgt dem årligt og forsørget dem økonomisk. Ansøgerne havde først besøgt Danmark i juli 2016 på et besøgsvisum.

Udlændingenævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på ansøgernes begrænsede tilknytning til Danmark, idet de var født og opvokset i Pakistan og ikke havde anden tilknytning end slægtskabet til faderen. Selvom faderen havde en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked, fandt nævnet, at hans egen stærke tilknytning til Pakistan, hvor han havde etableret sit familieliv, ikke opvejede børnenes manglende tilknytning til Danmark. Det indgik i vurderingen, at faderen selv havde valgt at udøve familielivet adskilt fra børnene i Pakistan, og at der ikke var væsentlige hindringer for, at dette kunne fortsætte.

Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der kunne begrunde opholdstilladelse. Afslaget blev ikke vurderet at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Nævnet bemærkede, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.