Inddragelse af opholdstilladelse grundet manglende bestået danskprøve inden for fastsat frist

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, der var meddelt en irakisk statsborger som ægtefællesammenført i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen var betinget af, at klageren bestod en danskprøve på A1-niveau inden for en fastsat frist, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 30. Klageren bestod ikke prøven inden den fastsatte frist i november 2015.

Udlændingenævnet fandt, at opholdstilladelsen kunne inddrages, da klageren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået danskprøven. Nævnet lagde vægt på, at betingelsen og tidsfristen udtrykkeligt fremgik af opholdstilladelsen fra marts 2015, og at det var klagerens personlige ansvar at sætte sig ind i betingelserne og forberede sig til prøven eller søge om dispensation.

Vurdering af personlige og helbredsmæssige forhold

Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at klageren var diagnosticeret med PTSD og angst, og at hun havde modtaget behandling. Nævnet fandt dog, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det ikke var dokumenteret, at klageren ikke ville kunne modtage relevant behandling i Irak. Det blev bemærket, at klageren og hendes ægtefælle tidligere havde modtaget behandling i Irak, hvor de også havde indgået ægteskab.

Proportionalitetsvurdering og internationale forpligtelser

Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren kun havde opholdt sig i Danmark i cirka to år og seks måneder på tidspunktet for afgørelsen og ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor hun ikke antoges at have opnået en særlig tilknytning til Danmark. Det blev også bemærket, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel ret til at vælge, hvor familier vil udøve deres familieliv. Det forhold, at klageren og den herboende reference havde et fællesbarn, der gik i vuggestue, og ventede endnu et barn, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering, da et barn først antages at have opnået en fast tilknytning til Danmark efter seks til syv år. På den baggrund fandt Udlændingenævnet, at inddragelsen af opholdstilladelsen ikke ville være uproportional eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.