Afvisning af méngodtgørelse pga. overskredet 2-års frist i Offererstatningsloven

En ansøger blev den 29. oktober 2011 skudt og pådrog sig betydelige skader, herunder en strejflæsion på halsen og en indskudslæsion i venstre skulder, samt udviklede angst. Efter en dom afsagt den 3. december 2012, hvor ansøger blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte samt tort, og efterfølgende afgørelser fra Erstatningsnævnet i 2013, modtog nævnet først den 28. januar 2015 en ansøgning om godtgørelse for varigt mén.Nævnet afslog ansøgningen i medfør af Offererstatningsloven § 13, stk. 3, da ansøgningen blev anset for indgivet mere end to år efter, at ansøger indså eller burde have indset eksistensen af sit krav. Selvom fristen tidligst kunne "forældes" to år efter den endelige dom den 3. december 2012, lagde nævnet vægt på, at ansøger led en betydelig skade ved tilskadekomsten, og at ansøgers daværende advokat allerede i november 2012 havde anført, at ansøger havde udviklet angst. Nævnet fandt derfor, at kravet allerede var "forældet" den 3. december 2014. Det forhold, at ansøger først i april 2013 blev diagnosticeret med PTSD, ændrede ikke afgørelsen, da det afgørende tidspunkt er, hvornår den skadelidte indså eller burde indse kravet, ikke hvornår det kunne endeligt opgøres.