Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
23. juli 2025
Område
Erhverv
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Dette lovforslag har til formål at implementere EU-direktiv 2023/1544 i dansk ret. Direktivet er en del af EU's e-bevispakke, som skal gøre det lettere og mere effektivt for retshåndhævende myndigheder at indhente elektronisk bevismateriale (f.eks. e-mails, beskeder eller abonnentoplysninger) fra tjenesteudbydere, der opererer i andre EU-lande, til brug i straffesager.
I en stadig mere digitaliseret verden er elektroniske beviser afgørende i efterforskningen af kriminalitet. Udfordringen er ofte, at tjenesteudbyderen, der opbevarer data, er etableret i et andet land end den efterforskende myndighed. Lovforslaget skal skabe en klar juridisk ramme for, hvordan danske tjenesteudbydere skal håndtere anmodninger om data fra andre EU-lande.
På grund af Danmarks retsforbehold deltager Danmark ikke i alle relevante EU-retsakter på området, herunder forordning (EU) 2023/1543. Derfor kan en repræsentant i Danmark ikke modtage og efterleve alle typer afgørelser fra andre medlemsstater. Lovforslaget løser dette ved at kræve, at repræsentanten udpeges i et andet EU-land, der deltager fuldt ud i samarbejdet.
Lovforslaget gælder for tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, men som udbyder tjenester til brugere i andre EU-lande. De omfattede tjenester inkluderer:
Vigtig undtagelse: Tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark og udelukkende udbyder tjenester i Danmark, er ikke omfattet af loven.
Den centrale forpligtelse i lovforslaget er, at omfattede tjenesteudbydere skal udpege mindst én retlig repræsentant i en anden EU-medlemsstat. Denne repræsentant (en fysisk eller juridisk person) får til opgave at:
Tjenesteudbyderen skal sikre, at repræsentanten har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at varetage opgaven.
For at sikre lovens overholdelse foreslås følgende:
| Begivenhed | Dato |
|---|---|
| Lovens ikrafttrædelse | 18. februar 2026 |
| Frist for eksisterende udbydere til at udpege repræsentant | 18. august 2026 |
| Frist for nye udbydere til at udpege repræsentant | Senest 6 måneder efter påbegyndelse af tjenesteudbud |
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige, som kan dækkes inden for de eksisterende økonomiske rammer. For erhvervslivet vil der være administrative omkostninger forbundet med at udpege og drive en retlig repræsentant i udlandet. De samlede omkostninger vurderes dog ikke at overstige 4 mio. kr. årligt.
Lovforslaget skal implementere NIS 2-direktivet i telesektoren og sikre et højt cybersikkerhedsniveau ved at integrere nye EU-krav med den eksisterende regulering.
Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 (dataforordningen) i Danmark. Dataforordningen er en central del af EU's datastrategi og sigter mod at skabe et mere retfærdigt og innovativt datamarked. Den fastsætter regler for, hvem der må tilgå og anvende data genereret af forbundne produkter (IoT-enheder), og på hvilke vilkår. Den danske lov fastsætter de nødvendige nationale rammer for tilsyn, håndhævelse og sanktioner.
Justitsministeren og en række børneorganisationer har drøftet indsatsen mod digitalt seksuelt misbrug af børn og det danske kompromisforslag til EU's CSA-forordning.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har tre lovforslag om cybersikkerhed og robusthed på regeringens lovprogram, der offentliggøres i dag i forbindelse med Folketingets åbning.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som den eneste kompetente myndighed i Danmark (§ 2). Styrelsen får ansvaret for at påse overholdelsen af dataforordningen og varetage alle de opgaver, som forordningen pålægger medlemsstaternes myndigheder. For at sikre en uafhængig sagsbehandling fastslår loven, at Digitaliseringsstyrelsen skal være upartisk og fri for udefrakommende instrukser i enkeltsager (§ 4). Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, men kan prøves ved domstolene i henhold til Grundlovens § 63.
Loven giver Digitaliseringsstyrelsen en række værktøjer til at håndhæve reglerne effektivt.
| Beføjelse | Paragraf | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Oplysningspligt | § 5 | Styrelsen kan afkræve alle nødvendige oplysninger fra virksomheder og personer omfattet af loven for at vurdere, om reglerne overholdes. |
| Kritik | § 7 | Styrelsen kan udtale kritik for mindre alvorlige overtrædelser, f.eks. ved manglende efterlevelse af en underretningspligt. |
| Offentliggørelse | § 8 | Styrelsen kan offentliggøre sine afgørelser og udtalelser for at vejlede og fremme datakompetence, når samfundsmæssige hensyn taler for det. |
| Påbud | § 9 | Styrelsen kan udstede påbud til virksomheder for at sikre, at de efterlever deres forpligtelser, f.eks. ved at påbyde deling af data eller nedsættelse af gebyrer. |
Overtrædelse af en række specifikke artikler i dataforordningen samt manglende efterlevelse af Digitaliseringsstyrelsens krav eller påbud bliver strafbart (§ 10).
Lovforslaget om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, også kendt som NIS 2-loven, har til formå...
Læs mereDenne bekendtgørelse, udstedt af Digitaliseringsstyrelsen, har til formål at implementere artikel 28 i EU's NIS 2-direkt...
Læs mere