Ny bekendtgørelse fastsætter regler for finansielle konglomerater og deres kapitalkrav

• Udkastet til bekendtgørelsen fastsætter specifikke tærskler for, hvornår en finansiel koncern klassificeres som et finansielt konglomerat.
• Der introduceres tre metoder til beregning af det supplerende kapitalkrav for konglomerater, baseret på konsolidering, aggregering eller en kombination.
• Reglerne implementerer EU-direktiv 2002/87/EF og sikrer, at store, tværsektorielle finanskoncerner underlægges et supplerende tilsyn.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
• Den nye bekendtgørelse medfører, at § 10 i bekendtgørelse nr. 677 af 12. juni 2025 om risikoeksponeringer og solvensbehov ophæves.
• Høringsfristen for bemærkninger til udkastet er fastsat til den 25. august 2025.

Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilken metode den enkelte koncern skal anvende. Beregningerne skal ske i overensstemmelse med de tekniske standarder fastsat i en delegeret forordning fra EU-Kommissionen.

Ikrafttrædelse og ændringer

Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Samtidig ophæves § 10 i bekendtgørelse nr. 677 af 12. juni 2025 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, da bestemmelsens indhold fremover reguleres af den nye konglomeratbekendtgørelse.

Høringsproces

Finanstilsynet har sendt udkastet i høring hos en række relevante organisationer og myndigheder. Fristen for at indsende bemærkninger er den 25. august 2025.

Aktier med flere stemmer (MVS-strukturer)

For at gøre børsnoteringer mere attraktive, især for stifterdrevne SMV'er, lempes forbuddet mod aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Det bliver muligt for finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber at indføre MVS-strukturer (f.eks. A- og B-aktier med forskellig stemmeret), når de søger optagelse til handel på en MHF. Dette giver eksisterende ejere mulighed for at bevare kontrollen, mens de rejser ny kapital. Forslaget indfører samtidig skærpede oplysningskrav om disse aktiestrukturer i prospekter og til markedsoperatøren.

Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed

For at sikre Finanstilsynets objektivitet og integritet i overensstemmelse med EU's CRD VI-direktiv, indføres tre væsentlige stramninger:

Finansielle konglomerater og kapitalkrav

Reglerne for finansielle konglomerater (koncerner med væsentlige aktiviteter i både bank- og forsikringssektoren) gøres mere klare. Der indføres en ny metode til beregning af kapitalkrav, hvor et supplerende kapitalkrav på konglomeratniveau skal afdække de samlede risici. Dette erstatter den nuværende metode, der er baseret på fradrag i modervirksomhedens kapital.

Nye krav til investeringsforvaltere

For at styrke investorbeskyttelsen og sikre tilstrækkelige ressourcer indføres et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) og visse investeringsforeninger (SIKAV'er) skal have mindst to fuldtidsansatte personer, som er bosiddende i EU, og som fastlægger virksomhedens forretningsadfærd.

Andre væsentlige ændringer

• ATP og ESG: Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP's overholdelse af reglerne i ESG-vurderingsforordningen.
• ESAP: ATP forpligtes til at indsende oplysninger til det nye fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP) for at øge gennemsigtigheden.
• Forbud mod forskelsbehandling: Det præciseres i lov om betalingskonti, at pengeinstitutter ikke må forskelsbehandle forbrugere baseret på nationalitet eller bopæl inden for EU.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, men indeholder en række specifikke datoer for forskellige dele af lovgivningen for at sikre korrekt implementering af EU-regler.