Høring om SAF-T 2.0: En ny digital standard for bogføring i Danmark

• Erhvervsstyrelsen introducerer SAF-T version 2.0, en ny standard for digitale bogføringssystemer, for at fremme automatisering og datadeling.
• Kravet om at implementere SAF-T 2.0 gælder udelukkende for udbydere af registrerede digitale bogføringssystemer.
• Et nyt begreb, 'Mandatory If Used' (MIFU), indføres, hvilket gør visse datafelter obligatoriske, hvis en virksomhed anvender den pågældende funktion i sit bogføringssystem.
• Centrale datasektioner som 'Masterfiles' (stamdata) og 'GeneralLedgerEntries' (posteringer) bliver obligatoriske for at sikre en komplet eksport af regnskabsdata.
• Opdateringen skal lette dataudveksling mellem bogføringssystemer og automatisere indberetninger til offentlige myndigheder som Skattestyrelsen og Danmarks Statistik.
• Standarden er baseret på den internationale OECD-standard SAF-T, men er tilpasset danske forhold og lovgivning.
• Den nye standard er en direkte udmøntning af kravene i den nye bogføringslov med henblik på at understøtte digitalisering i erhvervslivet.

• Digitalt bogføringssystem: En digital service eller software til registrering af transaktioner og opbevaring af bilag, hvor data eller en sikkerhedskopi opbevares hos en ekstern part.
• Udbyder af et digitalt bogføringssystem: En virksomhed, der markedsfører et sådant system på ensartede vilkår i Danmark.
• E-faktura: En faktura i et struktureret, elektronisk format, der muliggør automatisk behandling.

Krav om Digital Bogføring

Et centralt element i loven er indførelsen af obligatorisk digital bogføring.

Virksomheder omfattet af kravet (§ 16):

• Virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven (f.eks. A/S og ApS).
• Andre virksomheder (f.eks. enkeltmandsvirksomheder), hvis nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år.

Disse virksomheder skal registrere transaktioner og opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem.

Krav til systemerne (§ 15): Et digitalt bogføringssystem skal som minimum:

• Understøtte løbende registrering og betryggende opbevaring af bilag og posteringer i 5 år.
• Leve op til anerkendte standarder for IT-sikkerhed, inklusiv brugerstyring og automatisk sikkerhedskopiering.
• Understøtte automatisering, herunder afsendelse og modtagelse af e-fakturaer og mulighed for at anvende en offentlig standardkontoplan.

Virksomheder kan enten vælge et registreret system, hvor udbyderen har ansvaret for systemets lovlighed, eller et ikke-registreret system (f.eks. et specialudviklet), hvor virksomheden selv bærer ansvaret for, at det opfylder lovens krav.

Regulering af Udbydere af Bogføringssystemer

Loven indfører en ny regulering rettet mod udbydere af standardiserede digitale bogføringssystemer.

• Anmeldelses- og registreringspligt (§ 19, § 20): Udbydere skal anmelde deres systemer til Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer, at de lever op til lovens krav, før de registreres i en offentlig fortegnelse.
• Løbende ansvar: Udbyderen er ansvarlig for, at systemet løbende overholder kravene, også efter opdateringer.
• Adgang for myndigheder (§ 19, stk. 2): Udbydere skal kunne stille en virksomheds regnskabsmateriale til rådighed for myndigheder, kurator m.v., hvis virksomheden f.eks. er gået konkurs eller ikke er kontaktbar.

Generelle Bogføringskrav

Loven viderefører og præciserer de grundlæggende bogføringspligter:

• Registrering (§ 7): Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt.
• Transaktionsspor og Kontrolspor (§ 8, § 9): Der skal sikres en klar sammenhæng (transaktionsspor) mellem registreringer og det endelige regnskab. Alle registreringer skal kunne dokumenteres med bilag (kontrolspor).
• Opbevaring (§ 12): Alt regnskabsmateriale skal opbevares betryggende i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
• Procedurebeskrivelse (§ 6): Virksomheder omfattet af kravet om digital bogføring skal udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsprocedurer, herunder ansvarsfordeling.

Styrket Kontrol og Skærpede Sanktioner

For at bekæmpe svindel styrkes Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser markant.

• Risikobaseret kontrol (§ 23, § 24): Kontrollen målrettes især virksomheder, der har fravalgt revision, nystartede virksomheder, og virksomheder, der bruger ikke-registrerede bogføringssystemer.
• Reaktionsmuligheder (§ 26, § 27): Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud om at rette fejl, forbyde markedsføring af et ulovligt system og påbyde en virksomhed at skifte til et registreret system.
• Sanktioner: Ved grove eller gentagne overtrædelser kan der idømmes skærpede bøder (§ 33). I yderste konsekvens kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed (§ 28) eller slette et system fra den offentlige fortegnelse (§ 29).

Væsentlige Ændringer i Årsregnskabsloven

Lovforslaget indeholder en række vigtige ændringer i årsregnskabsloven (§ 36) for at styrke kontrollen og begrænse muligheden for at fravælge revision.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i flere faser (§ 34):

• 1. juli 2022: De generelle dele af den nye bogføringslov træder i kraft, og den gamle lov ophæves.
• Fremtidig ikrafttrædelse: De centrale bestemmelser om krav til digitale bogføringssystemer (§ 15), pligten til at anvende dem (§ 16) og reguleringen af udbydere (§ 19, § 20) træder i kraft på et senere tidspunkt, som fastsættes af erhvervsministeren. Det forventes at ske trinvist:
  • Fra 1. januar 2024: For regnskabspligtige virksomheder (regnskabsklasse B, C og D).
  • Fra 1. januar 2026: For øvrige omfattede virksomheder (regnskabsklasse A med omsætning > 300.000 kr.).