Search for a command to run...
Myndighed
Landbrugsstyrelsen
Dato
25. juni 2025
Område
Erhverv
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. august 2025
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Denne bekendtgørelse omhandler krav om etablering af målrettede efterafgrøder eller alternative virkemidler i planperioden 2025/2026. Formålet er at reducere kvælstofudledningen fra landbruget til vandmiljøet og dermed forbedre miljøtilstanden i danske kystvande. Bekendtgørelsen supplerer en frivillig tilskudsordning ved at indføre obligatoriske krav i de kystvandoplande, hvor indsatsbehovet for kvælstofreduktion ikke er opfyldt frivilligt.
Bekendtgørelsen gælder for jordbrugsvirksomheder, der er omfattet af § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og som har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller mere, der ikke er certificeret økologisk. De specifikke kystvandoplande, der er omfattet af kravet, samt kravets størrelse i procent af efterafgrødegrundarealet, er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1. Den resterende indsats, der skal dækkes af denne obligatoriske ordning, udgør cirka 25.000 hektar efterafgrøder fordelt på omkring 2.800 bedrifter.
Virksomheder kan opfylde det målrettede efterafgrødekrav ved at etablere efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper eller ved at anvende en række alternative virkemidler. Disse alternativer omfatter mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer (med visse undtagelser), tidligt såede vinterafgrøder, efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, præcisionslandbrug udført i planperioden 2024/2025, eller en reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2025/2026. Bestemmelserne for disse virkemidler svarer i hovedsagen til dem, der er fastlagt i plantedækkebekendtgørelsen. Placeringen af efterafgrøderne og valget af alternative virkemidler skal indberettes digitalt i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) senest den 10. september 2025. Hvis en bedrift ikke indsender tilstrækkelig indberetning, reduceres dens kvælstofkvote for planperioden svarende til den manglende kvælstofeffekt.
I særlige tilfælde kan der dispenseres fra efterafgrødekravet, hvis det vurderes, at dispensationen ikke har betydning for den kvælstofreducerende effekt. Fristen for ansøgning om dispensation er udskudt til den 31. marts 2027. De administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser af ordningen vurderes at være uændrede i forhold til den tilsvarende ordning i 2024, da der ikke er indført nye administrative krav for ansøgerne. Bekendtgørelsen forventes ikke at have effekt på BNP eller medføre adfærdsændringer ud over den tilsigtede kvælstofreduktion.
Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og henviser til bestemmelser i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2025/2026 m.v. samt den kommende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget (plantedækkebekendtgørelsen). Den digitale kommunikation og indberetning understøtter en høj grad af automatisk sagsbehandling. Bekendtgørelsen bidrager til Danmarks opfyldelse af forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) om forbedring af vandmiljøtilstanden. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Denne vejledning fra Landbrugsstyrelsen beskriver reglerne for den obligatoriske del af målrettet kvælstofregulering i planperioden 2025/2026. Formålet med ordningen er at forbedre miljøtilstanden i Danmarks kystnære farvande ved at begrænse udledningen af kvælstof fra landbruget. Dette sker primært gennem etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler.
Ordningen består af en frivillig og en obligatorisk del. Den obligatoriske del træder i kraft i de kystvandoplande, hvor det frivillige indsatsbehov ikke er blevet opfyldt. Bedrifter er omfattet af kravet, hvis de har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller mere i et af de udmeldte kystvandoplande, medmindre bedriften er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Kravet kan opfyldes ved at etablere specifikke efterafgrødetyper som korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, cikorie, frøgræs, klinte, hjulkrone eller morgenfrue. Alternativt kan kravet opfyldes med andre kvælstofreducerende virkemidler, herunder mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, tidlig såning af visse vinterafgrøder, efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, præcisionslandbrug eller en reduktion i kvælstofkvoten. For alternativer anvendes omregningsfaktorer for at fastsætte deres ækvivalens i forhold til efterafgrøder.
Frivillige tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering, herunder godkendt nedsat kvælstofkvote, modregnes automatisk i det obligatoriske krav. Dette sikrer, at landbrugerens samlede indsats anerkendes.
Etablering af obligatoriske efterafgrøder skal som udgangspunkt ske senest den 1. august 2025, dog med senere frister for visse arter. Destruktion må tidligst ske den 20. oktober 2025, med undtagelser for udlæg i majs (1. marts 2026) og kvælstoffikserende blandinger (1. februar 2026). Der er mulighed for udskudt etablering frem til den 7. september mod en reduktion i kvælstofkvoten. De obligatoriske efterafgrøder og alternativer skal etableres inden for det kystvandopland, hvor kravet er udmeldt. Det er vigtigt, at arealer anvendt til obligatoriske efterafgrøder ikke samtidig anvendes til at opfylde krav om pligtige- eller husdyrefterafgrøder, betingelser for tildeling af kvælstof fra organisk gødning, eller frivillige tilskudsordninger.
Der er mulighed for dispensation fra kravet i særlige tilfælde, f.eks. ved overdragelse af bedriften, hvis det obligatoriske krav er opfyldt via overdragers tilsagn. Fristen for at søge dispensation er udskudt til den 31. marts 2027. Landbrugsstyrelsen gennemfører kontrolbesøg for at sikre overholdelse af reglerne, herunder dækningsgrad, arter og frister. Manglende etablering af det krævede areal kan medføre bødestraf. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Denne vejledning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2025/2026, Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2025/2026, Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag samt Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsendt en miljørapport i høring om en række ændringer til den dans...
Læs mereDenne bekendtgørelse ændrer reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2024/2025. Formålet er at op...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.)