Sag om mangler ved levering af tørreanlæg: Krav om forholdsmæssigt afslag

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af konkursboet efter Vald. Jørgensen Engineering A/S (VJE) mod den tyske maskinproducent Nienkemper Maschinenbau G.m.b.H. & Co. KG (Nienkemper). Kravet, der udgjorde 8,5 millioner kr., vedrørte angivelige væsentlige mangler ved en specialfremstillet produktionsmaskine, som Nienkemper havde leveret til VJE i 2021.

Baggrund og Konkursårsag

VJE hævdede, at maskinen, som var kritisk for deres primære produktionslinje, konstant brød sammen fra ibrugtagningen. Dette resulterede i omfattende driftstab, bøder for forsinkede leverancer til VJE's kunder, samt store omkostninger til fejlfinding og reparation. VJE anførte, at disse problemer var den direkte årsag til, at selskabet måtte indgive konkursbegæring i 2023.

VJE's konkursbo argumenterede:

• Maskinen levede ikke op til de aftalte specifikationer, hvilket udgjorde en væsentlig mangel efter Købeloven § 43.
• Nienkemper havde handlet groft uagtsomt ved ikke at afhjælpe fejlene, selv efter adskillige forsøg, hvilket berettigede konkursboet til erstatning for driftstab og indirekte tab, jf. Købeloven § 21.
• Konkursboet krævede erstatning for de lidte produktionstab samt de omkostninger, der var forbundet med konkursen, idet Nienkemper var ansvarlig for VJE's økonomiske sammenbrud.

Nienkempers Forsvar

Nienkemper påstod frifindelse. De anførte, at manglerne enten var uvæsentlige, eller at de skyldtes fejlbetjening og utilstrækkelig vedligeholdelse fra VJE's side. De påpegede, at VJE havde installeret uoriginale dele, hvilket forværrede problemerne. Desuden påberåbte Nienkemper sig deres standard leveringsbetingelser, som indeholdt en klausul om ansvarsbegrænsning for indirekte tab.

Nienkemper fastholdt, at deres ansvarsbegrænsning var gyldig og almindelig i branchen og anførte: "VJE’s insolvens skyldes dårlig ledelse og makroøkonomiske faktorer, ikke udelukkende maskinens ydeevne."

Nienkemper gjorde desuden gældende, at ansvarsbegrænsningen var gyldig, og at VJE's krav for indirekte tab var udelukket under kontrakten. Konkursboet modsatte sig dette og hævdede, at ansvarsbegrænsningen skulle tilsidesættes som urimelig i henhold til Aftaleloven § 36, da VJE ikke havde haft reel mulighed for at forhandle vilkårene, og da manglen var væsentlig og direkte årsag til store økonomiske tab.