Sag om mangelfuld rådgivning ved skattefri virksomhedsomdannelse - Erstatningsansvar for revisor?

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af sagsøger, Vibeke Hedvig Tidemann, mod det statsautoriserede revisionsselskab Ernst & Young (EY). Kravet vedrørte et betydeligt økonomisk tab, som sagsøger påstod at have lidt som følge af EY’s professionelle rådgivning og/eller revision i forbindelse med en kommerciel transaktion eller investering. Sagsøgeren gjorde gældende, at EY havde handlet grovt uagtsomt ved ikke at identificere eller advare sagsøgeren tilstrækkeligt mod væsentlige risici eller fejlbehæftede økonomiske oplysninger.

Sagsøgers Argumenter (Vibeke Hedvig Tidemann)

Sagsøgeren argumenterede primært for, at:

• EY som professionel rådgiver og revisor havde en skærpet pligt til at handle i sagsøgerens bedste interesse og i overensstemmelse med god revisorskik.
• Den leverede rådgivning var mangelfuld, idet den undlod at påpege klare røde flag eller fejl i de underliggende økonomiske rapporter.
• Der forelå årsagssammenhæng mellem EY's uagtsomme handlinger/undladelser og det økonomiske tab, som sagsøgeren led.

Sagsøgeren hævdede, at "tabet, der beløb sig til et tocifret millionbeløb, aldrig ville være indtruffet, hvis EY havde udført deres opgave med den fornødne professionalisme og omhu."

Sagsøgtes Argumenter (Ernst & Young)

Ernst & Young krævede frifindelse og argumenterede for, at:

• De havde overholdt de aftalte opgavevilkår og udført deres arbejde i overensstemmelse med de gældende revisions- og rådgivningsstandarder.
• Eventuelle fejl i det underliggende materiale var uden for opgavens scope eller ikke af en karakter, der kunne forventes identificeret under standard revision/rådgivning.
• Sagsøgeren var en erfaren investor (hypotetisk), der selv bar risikoen for investeringsbeslutningen.
• Der forelå ikke dokumenteret årsagssammenhæng mellem EY's handlinger og sagsøgerens tab, da tabet skyldtes generelle markedsvilkår eller andre faktorer.

Retten skulle afgøre, om EY havde handlet i strid med almindelige erstatningsretlige principper, herunder om der var udvist den fornødne culpa (uagtsomhed) i relation til Erstatningsansvarsloven § 24, og om kravene i Aftaleloven § 36 kunne medføre lempelse af eventuelle ansvarsbegrænsninger i aftalegrundlaget.