Sø- og Handelsretten: Sag om ophævelse af handelsagenturaftale og krav om erstatning

Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, Sten Vang, en selvstændig møbeldesigner, mod sagsøgte, Licentia Møbler A/S, vedrørende påstået krænkelse af Sten Vangs ophavsret til et særligt stole-design, betegnet som 'Stol X'. Sten Vang gjorde gældende, at Licentia Møbler A/S havde produceret og markedsført en stol, der var en direkte kopi eller i det mindste en ulovlig efterligning af hans design, hvilket udgjorde en krænkelse af hans rettigheder efter Ophavsretsloven.

Sagsøgers argumenter

Sten Vang argumenterede for, at 'Stol X' var et originalt værk med fornøden værkshøjde og derfor beskyttet af Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Han fremlagde dokumentation for designprocessen, unikke konstruktionsdetaljer og tidspunktet for hans første offentliggørelse. Han krævede:

• Forbud mod yderligere produktion og salg af den krænkende stol.
• Erstatning for tabt fortjeneste samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade, jf. Ophavsretsloven § 77, stk. 1.

Sagsøgtes argumenter

Licentia Møbler A/S påstod frifindelse. Selskabet anførte:

• At 'Stol X' ikke opnåede den nødvendige værkshøjde, da designet bestod af generiske designtræk almindelige inden for moderne skandinavisk møbelarkitektur.
• At sagsøgtes stol var udviklet uafhængigt af Sten Vangs design, baseret på egne markedstendenser og tekniske specifikationer.
• I subsidiært tilfælde, at den eventuelle lighed mellem stolene skyldtes funktionelle nødvendigheder og dermed faldt uden for ophavsretslig beskyttelse.

Sagsøgte udtalte, at "enhver lighed er tilfældig, da stolen er en naturlig evolution af eksisterende designprincipper i markedet."

Retten foretog en detaljeret syns- og skønsforretning, der sammenlignede de to stole baseret på form, konstruktion, materialevalg og samlede udtryk for at fastslå, om sagsøgtes stol udgjorde en ulovlig gengivelse af sagsøgers originale værk.

Sø- og Handelsretten fandt, at Sten Vangs stole-design 'Stol X' opfyldte kravene til originalitet og nød beskyttelse i henhold til Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Retten lagde vægt på, at de specifikke kombinationer af formgivning og konstruktion i Sten Vangs design var tilstrækkeligt særprægede.