Sag om påstået overtrædelse af Havneloven ved Odense Havns aktiviteter på Lindø Industripark

Sagen omhandlede en kommerciel tvist mellem BLUE WATER SHIPPING A/S (Sagsøger), et internationalt speditionsfirma, og Odense Havn A/S (Sagsøgte) vedrørende betaling af betydelige terminalafgifter (oplagringsomkostninger/demurrage) for en række containere, der havde opholdt sig i Odense Havn i en længere periode. Striden centrerede sig om fortolkningen af de gældende forretningsbetingelser samt spørgsmålet om, hvem der bar ansvaret for de akkumulerede omkostninger.

Sagsøgers påstand og argumenter

Blue Water Shipping nedlagde påstand om, at Odense Havn skulle anerkende, at de fremsatte krav om terminalafgifter var uberettigede, eller subsidiært at de skulle reduceres væsentligt. Sagsøger gjorde gældende:

• At forsinkelsen af afhentningen skyldtes uforudsete logistiske vanskeligheder, som Odense Havn var bekendt med.
• At Odense Havns standardvilkår for oplagring, som medførte de høje dagsgebyrer, var urimelige i henhold til Aftaleloven § 36, da de ikke afspejlede de faktiske omkostninger ved opbevaringen.
• At Odense Havn havde undladt sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at informere rettidigt eller træffe foranstaltninger for at flytte containerne til en billigere lagerfacilitet, da de vidste, at omkostningerne løb løbsk.

Sagsøger fremhævede, at de samlede afgifter langt oversteg godsets værdi, hvilket indikerede en urimelig prisfastsættelse i strid med god kommerciel skik.

Sagsøgtes påstand og argumenter

Odense Havn nedlagde påstand om frifindelse og krav på fuld betaling af de 1.850.000 kr. i terminalafgifter, der var akkumuleret. Sagsøgte gjorde gældende:

• At Blue Water Shipping som rederiets agent eller kontraktpart var bundet af havnens almindelige takster, som var offentligt tilgængelige og accepterede ved skibsanløbet.
• At havnens drift og vilkår er reguleret af Søloven § 275 vedrørende rederens forpligtelser i havnen.
• At der ikke var grundlag for at tilsidesætte vilkårene efter Aftaleloven § 36, da der var tale om B2B-forhold, hvor parterne var professionelle og havde haft mulighed for at forhandle vilkårene eller vælge en anden havn.

Bevisførelse

Retten indhentede vidneforklaringer fra ansatte hos begge parter vedrørende kommunikationen om containernes opholdstid og de interne procedurer for opkrævning af afgifter. Det blev påpeget, at der havde været en vis uklarhed i kommunikationen om, hvornår de daglige afgiftssatser trådte i kraft, og hvornår Blue Water blev formelt underrettet om det eskalerende beløb.