Sag om påstået varemærkekrænkelse ved brug af PARK NO 1 for elektroniske parkeringsskiver

Sagen angik Needit Denmark ApS' (Needit) krav om midlertidigt forbud og påbud mod ooono A/S (ooono) for påstået krænkelse af Needits EU-varemærke ParkOne ved ooonos markedsføring og salg af elektroniske parkeringsskiver under betegnelsen OOONO PARK NO1.

Needits Hovedanbringender

Needit gjorde gældende, at deres registrerede EU-varemærke ParkOne (registreret siden 2012) blev krænket. ParkOne havde ifølge Needit tilstrækkeligt særpræg, og mærket var velkendt i Danmark og de nordiske markeder, hvilket medførte en udvidet beskyttelse.

Needit argumenterede for en klar risiko for forveksling, da:

• Varerne (elektroniske parkeringsskiver) var identiske.
• Mærkerne PARKONE og PARK NO 1 havde betydelig visuel, fonetisk og begrebsmæssig lighed.
• Den dominerende del i begge mærker var ordet "PARK" og tallet "1"/"ONE".
• Tilføjelsen af husmærket OOONO ændrede ikke på, at PARK NO1 bevarede sin selvstændige adskillelsesevne, jf. THOMSON LIFE-princippet.

Needit begærede forbud meddelt uden sikkerhedsstillelse, idet krænkelserne var åbenbare, og ooonos adfærd nødvendiggjorde et øjeblikkeligt indgreb, især da ooonos direktør, Christian Walther Øyrabø, var tidligere direktør i Needits søsterselskab og kendte til ParkOne-mærkets styrke.

Ooonos Hovedanbringender

ooono påstod frifindelse og afvisning. De bestred krænkelsen og anførte, at Needits varemærke ParkOne var ugyldigt, da det manglede særpræg (beskrivende elementer PARK og ONE) og ikke havde opfyldt brugspligten i hele EU.

De anførte, at der ikke var forvekslingsfare, da:

• ParkOne var et svagt varemærke, der kun nød snæver beskyttelse.
• Deres produkt blev solgt som OOONO PARK NO1, hvor OOONO var det dominerende brand, og NO 1 udelukkende var en versionsangivelse.
• Målgruppen i Tyskland ville udtale '1' som 'Eins', hvilket adskilte mærkerne fonetisk.
• Der var ingen aktualitet i påstanden, da produktet var udsolgt, og de planlagde at ændre navnet for fremtidige versioner.

Ooono gjorde gældende, at et forbud ville påføre dem et årligt omsætningstab på omkring 50 millioner kroner og krævede en sikkerhedsstillelse på ikke mindre end 25 millioner kroner.