Search for a command to run...
Dato
25. april 2025
Emner
Søret, Forsikringsret, Ledelsesansvar, Erstatningsret, Kontraktsret
Dokument
Parter
v/ Peter Appel
v/ Peter Appel
v/ Peter Appel
v/ Peter Appel
v/ Henrik Thal Jantzen
v/ Søren Bergenser
v/ Anne Mette Ovesen
v/ Morten Samuelsson
v/ Mads Balsby Wilkens
Dommere
Sagen omhandler et havari, der fandt sted den 17. august 2018 i Hirtshals Havn, hvor en flydedok tilhørende Hirtshals Yard A/S kæntrede, mens den norske trawler M/S Hardhaus befandt sig i dokken. Skibet blev oversvømmet og led omfattende skader. Da værftet Hirtshals Yard A/S senere gik konkurs, anlagde skibets ejer (Hardhaus AS) og dets kaskoforsikringsselskaber sag direkte mod værftets ansvarsforsikringsselskab, If Skadeforsikring, i medfør af Forsikringsaftaleloven § 95.
Sagsøgerne (Rederiet og kaskoforsikrerne) gjorde gældende, at kæntringen skyldtes værftets grove uagtsomhed gennem manglende vedligeholdelse af dokken, der var præget af omfattende korrosion og huller. De krævede erstatning svarende til ansvarsforsikringens dækningssum på ca. 15 mio. kr. De argumenterede for, at ansvarsbegrænsningen i værftets standardvilkår (Danske Maritimes betingelser) ikke var vedtaget eller burde tilsidesættes efter Aftaleloven § 36.
If Skadeforsikring bestred dækningspligten principalt med henvisning til uklar årsagssammenhæng og subsidiært, at dækningen var undtaget grundet værftets "grove tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger". Mere subsidiært gjorde If gældende, at ansvarsbegrænsningen i Danske Maritimes betingelser (2017) var gældende, hvilket ville begrænse erstatningen til kontraktsummen for reparationsarbejdet (ca. 2,9 mio. kr.).
Sagen mod ledelsen (Adcitationssag): Sagsøgerne rejste desuden et personligt erstatningskrav på over 50 mio. NOK mod værftets tidligere direktion og bestyrelse. Sagsøgerne hævdede, at ledelsen havde handlet ansvarspådragende jf. Selskabsloven § 361 ved at drive værftet uforsvarligt, undlade nødvendig vedligeholdelse og fortsætte driften trods økonomiske vanskeligheder.
Der blev fremlagt omfattende tekniske rapporter (surveyrapporter) og videoovervågning af hændelsen. Rapporterne indikerede generelt dårlig vedligeholdelse af dokken med tæringshuller. Der var dog uenighed om den præcise årsag til den indledende krængning, der førte til havariet.
Vedrørende værftets ansvar: Retten fandt, at værftet havde handlet uagtsomt ved ikke at vedligeholde dokken tilstrækkeligt, og at der var årsagssammenhæng mellem dokkens tilstand (huller/revner) og havariet. Retten fandt dog ikke, at der var tale om "grov tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger", hvorfor If Skadeforsikring ikke var fritaget for dækning.
Vedrørende ansvarsbegrænsning: Retten lagde til grund, at Danske Maritimes standardbetingelser (2017) var vedtaget mellem to professionelle parter. Ansvarsbegrænsningen i § 15, stk. 3, blev fortolket således, at erstatningen maksimeres til kontraktsummen (prisen for arbejdet) og ikke forsikringssummen.
Vedrørende ledelsesansvar: Retten frifandt ledelsen. Det blev lagt til grund, at bestyrelsen og direktionen havde fulgt faste rutiner for tilsyn, og at de ikke havde afvist nødvendige bevillinger til vedligeholdelse, når dokmesteren anmodede herom. Retten fandt ikke bevis for, at ledelsen havde tilsidesat deres pligter efter Selskabsloven § 115 eller § 118.
Vedrørende modkrav: If Skadeforsikrings krav om dækning af bjærgeløn blev afvist som forældet efter Søloven § 501.
Rettens afgørelse blev:
Dommen er anket.

Kursus afholdes:
19. november i Vejle
16, juni i Hvidovre