Forbud mod internetudbydere for at formidle adgang til varemærke- og ophavsretskrænkende hjemmesider

• De er 'rene formidlere' (jf. E-handelsloven § 14) og er ansvarsfrie og har ingen ret eller pligt til at foretage juridisk bedømmelse af indhold uden retskendelse.
• Påstand 21 er i strid med Forordningen om Netneutralitet, som kræver ens behandling af trafik, medmindre der foreligger en retskendelse.
• Et generelt påbud ville være disproportionalt og byrdefuldt (administrativt og økonomisk), tvinge dem til at fungere som 'privat domstol' og potentielt krænke brugernes informations- og ytringsfrihed (jf. EU-Domstolens praksis i C-70/10).
• Påstand 21 manglede den fornødne klarhed og præcision, særligt da den var tidsubegrænset og unddrog sig de normale betingelser om justifikationssag (Retsplejeloven § 426).

Sø- og Handelsretten tog Skechers’ påstande om forbud og påbud vedrørende de specifikt identificerede krænkende hjemmesider (Påstand 1-20) til følge, men frifandt teleselskaberne for Skechers’ fremadrettede blokeringspåbud (Påstand 21).

Konkrete Blokeringer (Påstand 1-20)

Retten fandt, at Skechers havde godtgjort sin ret (Varemærkeloven § 4 og Ophavsretsloven §§ 1, 2 og 70). Da Skechers havde godtgjort, at det var umuligt at identificere bagmændene, var betingelserne i Retsplejeloven § 413 og § 414 opfyldt, idet Skechers’ mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis sagen skulle afvente en almindelig retlig afgørelse.

• Afgørelse: Teleselskaberne blev påbudt at blokere adgangen til de fire specifikke domæner. Dette gjaldt også 'mirror-sites' (Påstand 5, 10, 15, 20), da disse påbud blev fundet tilstrækkeligt klare og præcise, og da Østre Landsret i lignende sager havde forudsat indeståelse for mirror-sites.
• Sikkerhedsstillelse: Retten fandt, at Skechers havde godtgjort sin ret i tilstrækkelig grad, og at der derfor ikke skulle stilles sikkerhed i medfør af Retsplejeloven § 415.

Fremtidig Blokering (Påstand 21) Afvist

Retten frifandt teleselskaberne for Skechers' principale og subsidiære Påstand 21:

"Skechers påstand angår ikke nogen bestemt hjemmeside eller nogen bestemt tredjepart. Et forbud vil i givet fald omfatte hjemmesider, som Skechers i fremtiden måtte give teleudbyderne meddelelse om. Påstanden har dermed ikke den fornødne klarhed og præcision."

Retten fastslog, at forbudsinstituttet har til formål at give hurtig hjælp mod aktuelle eller truende retskrænkelser. Fremtidige og ikke-aktuelle forhold er ikke egnede til at blive behandlet i den mere sporadiske proces, som reglerne om foreløbige retsmidler medfører. Dette skyldes også, at de vigtige bestemmelser om sikkerhedsstillelse, proportionalitet og justifikationssag ikke ville blive igangsat.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til modparten, da hver part delvist havde tabt og delvist vundet sagen, jf. Retsplejeloven § 421 og § 313, stk. 1.

Teleselskabernes anbringende om, at de ikke er den direkte krænker og således er påtvunget søgsmålet, kan ikke føre til andet resultatet, idet teleselskaberne ved erhvervsmæssigt at forestå den digitale infrastruktur kommer til at medvirke til eventuelle krænkelser. Denne risiko må af teleselskaberne indregnes som en driftsomkostning.

Sagen er kæret den 27. juni 2022 til Østre Landsret.Sagen sluttet ved Østre Landsret den 9. november 2022.