Sø- og Handelsretten: Sag om konkurrencebegrænsende aftaler og samordnet praksis i outdoor-mediebranchen

Sagen omhandler to parallelle appelsager, som Sø- og Handelsretten behandlede i forening, anlagt af de to store spillere på markedet for udendørsreklamer (Out-of-Home, OOH): JCDECAUX A/S og CLEAR CHANNEL DANMARK A/S. Sagsøgerne appellerede afgørelser truffet af Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vedrørte mulig konkurrencebegrænsende adfærd og potentielt misbrug af dominerende stilling.

Baggrund for Konkurrenceafgørelsen

Konkurrencerådet havde tidligere fundet, at de to selskaber i en årrække havde udvekslet strategisk følsom information eller indgået aftaler, der begrænsede konkurrencen på det danske marked for udendørsreklameplads. Dette indebar sandsynligvis overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler jf. Konkurrenceloven § 6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hovedfund:

• Identificeret en periode, hvor de to selskaber havde koordineret prissætning eller udbudsbetingelser.
• Fastslået en relevant markedsafgrænsning, som omfattede traditionelle reklamebærere (buslæskure, billboards, mv.) og digitale skærme i byrummet.
• Pålagt selskaberne bøder og påbud om at ophøre med den konkurrencebegrænsende adfærd.

Parternes Argumentation i Sø- og Handelsretten

Sagsøgernes (JCDECAUX & CLEAR CHANNEL) centrale anbringender:

1. Forkert markedsafgrænsning: Sagsøgerne hævdede, at Rådet havde afgrænset markedet for snævert. De gjorde gældende, at OOH-reklamer konkurrerer direkte med andre medieformer (internet, TV, print), og at der derfor ikke var tale om en afgrænset dominerende stilling.
2. Manglende bevis for kartel: Selskaberne anførte, at den udvekslede information var offentligt tilgængelig, eller at udvekslingen var berettiget af legitime kommercielle grunde og ikke havde til formål eller virkning at begrænse konkurrencen.
3. Hjemmelsmangel: De argumenterede for, at sanktionerne, især bødestørrelsen, var uforholdsmæssige i henhold til Konkurrenceloven § 50.

Konkurrencerådets anbringender:

Konkurrencerådet fastholdt, at beviserne klart understøttede, at der var sket en overtrædelse af . De henviste til specifikke e-mails og mødenotater, som demonstrerede en koordination af strategisk adfærd, hvilket eliminerer incitamentet til at konkurrere uafhængigt af hinanden. Rådet argumenterede for, at markedsafgrænsningen var korrekt, da OOH-reklamer udgør en separat og væsentlig mediekanal for annoncører.