Afvisning af sag om ophævelse af varemærke, da Ankenævnet ikke havde truffet realitetsafgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Ankenævnet) var rette sagsøgte for Vertiv Group Corporations (Vertiv) krav om at omgøre en tidligere afgørelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS) vedrørende udslettelse af varemærket "VERVIG" (VR 2017 01310).

Sagens forløb

Konflikten opstod, da PVS i juni 2022 traf afgørelse om, at ordmærket VERVIG kun delvist skulle ophæves for visse tjenesteydelser i klasse 42, grundet forvekslingsrisiko (Varemærkeloven § 15, stk. 1, nr. 2). Vertiv appellerede PVS’s afgørelse til Ankenævnet, da de ønskede en fuldstændig ophævelse.

Kort efter anken anmodede Vertiv PVS om en administrativ ophævelse af hele registreringen på grund af manglende brug (Varemærkeloven § 25, stk. 1). Vertiv anmodede samtidig Ankenævnet om at sætte ankesagen i bero, hvilket skete.

• Juni 2022: PVS træffer afgørelse om delvis ugyldiggørelse (retsvirkning ex tunc).
• August 2022: Vertiv anker PVS’s afgørelse til Ankenævnet (ønsker yderligere ugyldiggørelse).
• Maj 2023: PVS ophæver hele registreringen af VERVIG grundet manglende brug (retsvirkning ex nunc) efter anmodning fra Vertiv.
• August 2023: Ankenævnet træffer beslutning om at afslutte klagesagen uden realitetsbehandling, da varemærket var ophævet.

Vertivs Argumenter

Vertiv nedlagde påstande om omgørelse af PVS’s oprindelige afgørelse og mere subsidiært hjemvisning til Ankenævnet. Vertivs hovedargument var, at Ankenævnet var rette sagsøgte, da deres beslutning om at afslutte sagen de facto stadfæstede PVS's afgørelse som endelig. Vertiv påpegede, at omgørelse af PVS's afgørelse (som ville medføre ex tunc virkning) var nødvendig for at opnå den ønskede "central attack"-effekt i henhold til Madridprotokollen.

Vertiv gjorde gældende, at den mellemkommende udslettelse ex nunc ikke fjerner sagsøgers retlige og aktuelle interesse ift. en endelig afgørelse om ugyldiggørelse ex tunc, der er nødvendig for at opretholde adgangen til "central attack" efter Madridprotokollens art. 6.

Ankenævnets Argumenter

Ankenævnet påstod afvisning, subsidiært frifindelse. De fastholdt, at da de aldrig havde truffet en realitetsafgørelse om gyldigheden af PVS's afgørelse, var de ikke rette sagsøgte, jf. . Ankenævnet argumenterede for, at en domstolsprøvelse med Ankenævnet som sagsøgt ville være i strid med Sø- og Handelsrettens deldom af 27. maj 2024, der allerede havde fastslået, at en realitetsbehandling nu ville ske på et hypotetisk grundlag, da varemærket ikke længere eksisterede. Ankenævnet henviste til, at Vertiv i stedet kunne have anlagt sag direkte mod mærkeindehaveren i medfør af .