Search for a command to run...
Dato
2. december 2019
Emner
Varemærkekrænkelse, Midlertidigt forbud, Sikkerhedsstillelse, Sagsomkostninger
Dokument
Parter
v/ Anders Valentin
v/ Heidi Højmark Helveg
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, Tal Rosenzweig, om et midlertidigt forbud mod sagsøgtes, KANSKE DENMARK ApS, brug af et bestemt logo og firmanavn, som sagsøger mente krænkede dennes rettigheder. Sagsøger gjorde gældende, at sagsøgte ved brug af betegnelsen "KANSKE" i forbindelse med salg af designprodukter og services krænkede sagsøgers tidligere etablerede varemærke og designrettigheder inden for samme branche. Sagsøger krævede desuden, at sagsøgte skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger i henhold til retsplejeloven. Varemærkekrænkelsen blev primært anført at falde ind under Varemærkeloven § 4, stk. 1, grundet forvekslingsfare.
Sagsøgeren argumenterede for, at:
Sagsøger fremhævede, at det var åbenbart, at sagsøgtes valgte navn og logo var inspireret af sagsøgers markedsføring, hvilket indikerede en bevidst handling om at drage fordel af sagsøgers goodwill.
KANSKE DENMARK ApS afviste sagsøgers påstande og argumenterede for:
Sagsøgte fremsatte et modkrav om, at sagsøger skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger, da sagsøgeren var bosat i udlandet og dermed faldt under reglerne i Retsplejeloven § 250, stk. 1. Sagsøger afviste kravet, idet sagsøgeren mente at have en tilstrækkelig tilknytning til Danmark gennem forretningsmæssige aktiviteter. Retten måtte derfor vurdere, om betingelserne for sikkerhedsstillelse var opfyldt.
| Part | Hovedkrav | Modkrav/Forsvar | Afgørelse |
|---|---|---|---|
| Tal Rosenzweig (Sagsøger) | Midlertidigt forbud (varemærkekrænkelse) | Afvisning af sikkerhedsstillelse | Forbud afvist, sikkerhedsstillelse påkrævet |
| KANSKE DENMARK ApS (Sagsøgte) | Frifindelse | Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger | Frifindelse, sikkerhedsstillelse påkrævet |
Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud mod KANSKE DENMARK ApS's brug af navnet ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde godtgjort, at der forelå en krænkelse af sagsøgerens varemærke efter Varemærkeloven § 4, stk. 1, eller at en retsforfølgning ville blive vanskeliggjort uden et øjeblikkeligt forbud (jf. Retsplejeloven § 411).
Retten vurderede, at selvom der var en vis lighed mellem de involverede varemærker, var forskellen i den visuelle fremtoning samt det forhold, at ordet "kanske" er et almindeligt ord, tilstrækkeligt til at afvise det akutte krav om forbud.
Til gengæld fik sagsøgte medhold i kravet om, at sagsøger skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger. Da Tal Rosenzweig var bosiddende i Israel, faldt vedkommende ind under Retsplejeloven § 250, stk. 1. Retten fastsatte sikkerhedsstillelsen til 75.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne. Sagsøger fik en frist til at stille denne sikkerhed.
Afgørelsen: KANSKE DENMARK ApS blev frifundet for kravet om forbud, og Tal Rosenzweig blev pålagt at stille sikkerhed for sagsomkostninger i henhold til retsplejeloven.

Sagen omhandlede, hvorvidt SPORTS GROUP DENMARK A/S (SGD) og VICTOR RACKETS IND. CORP (VR) var berettiget til at nedlægge midlertidigt forbud mod EPC Alternative Source (EPC) og Forza Fighting Gear BV (FFG)s brug af varemærket FORZA samt figurmærkerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR i Danmark.
SGD og VR er indehavere (SGD via licens fra VR) af de registrerede EU- og danske ordmærker FORZA, FZ og FZ FORZA, primært anvendt til badmintonudstyr og sportswear, etableret siden 1990. SGD overtog rettighederne i 2019 fra det konkursramte Active Sportswear Int. A/S. EPC/FFG er cypriotiske/hollandske selskaber, der sælger beklædning og tilbehør til kampsport under de nævnte, yngre FORZA-mærker.
EPC/FFG påstod, at parternes forgængere (Active Sportswear) i 2018 havde indgået en sameksistensaftale – eller givet udtrykkeligt samtykke – til EPC/FFG's varemærkeregistreringer, forudsat at visse varer (badminton/tennisudstyr) blev slettet fra varefortegnelsen. EPC/FFG hævdede, at dette samtykke afskar SGD/VR fra at gøre indsigelser mod deres brug af mærket.
SGD/VR bestred eksistensen af en bindende sameksistensaftale om brugsretten eller geografisk udstrækning, idet korrespondancen kun vedrørte en delvis registrering af varefortegnelsen.
SGD/VR argumenterede for, at EPC/FFG's handlinger udgjorde en overhængende risiko for krænkelse i Danmark og derfor nødvendiggjorde et forbud, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 2:
EPC/FFG fastholdt, at de ikke markedsførte eller solgte produkter til Danmark. De forklarede, at leveringsmuligheden var et resultat af en hjemmesideskabelon, og at direktør Max Green manuelt sikrede, at ordrer til Danmark blev annulleret. Desuden gjorde de gældende, at SGD/VR havde udvist forbudsretlig passivitet ved at vente over 4 år fra den indledende tvist i 2018 til sagsanlægget i 2021.
Retten fandt:
På baggrund af den foreliggende korrespondance mellem parterne og forklaringerne afgivet af Martin Lundgaard Hansen og Morten Karlstrøm må retten lægge til grund, at der trods tilløb hertil ikke blev indgået aftale om sameksistens eller givet samtykke vedrørende varemærkernes geografiske udstrækning.
Retten fandt, at EPC/FFG's mærker var visuelt identiske og forvekslelige med SGD/VR's registrerede varemærker, da ordet "Forza" er den primære bestanddel, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 2, nr. 2.

Sagen angik en anmodning fra Northern A/S om midlertidigt forbud mod fire sagsøgtes brug af navnet og kendetegnet “NORDI...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem Sagsøger, **Hejs.dk A/S**, der opererer inden for udlejning og montage af hejse- og plat...
Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte