Midlertidigt forbud mod salg af stearinlys grundet efterligning af særpræget design

Sagen angår en begæring om midlertidigt forbud og påbud anlagt af Alterlyset ApS mod de koncernforbundne selskaber ASP-HOLMBLAD A/S (Danmark) og Liljeholmens Stearinfabriks AB (Sverige) vedrørende markedsføring og salg af stearinlyset 'Annalyset'. Alterlyset ApS gjorde gældende, at Annalyset udgjorde en meget nærgående efterligning af deres designbeskyttede lysserier 'Alterlyset', 'Hyggelyset' og 'Kalenderlyset' i strid med Markedsføringsloven. Alterlysets design, skabt i 1950, er kendt for sit minimalistiske, velproportionerede udtryk med en bred kegleformet fod, solgt i et eksklusivt segment.

Alterlyset ApS's Hovedargumenter

Alterlyset ApS argumenterede for, at deres lys havde opnået særpræg og kommerciel adskillelsesevne gennem kontinuerlig markedsføring siden 2010 i eksklusive butikker (f.eks. Illums Bolighus og museer).

Annalyset blev lanceret i august 2024 og udgjorde ifølge sagsøger en krænkelse, idet produkterne havde sammenfald på kritiske parametre:

• Design: Samme karakteristiske kegleformede fod og helstøbte udtryk.
• Størrelse: Begge blev markedsført med de usædvanlige mål Ø39 x 360 mm.
• Farver: Anvendelse af identiske eller meget lignende støvede, antikke farver, som Alterlyset ApS selv havde blandet.
• Pris og Navn: Identisk udsalgspris på 179 kr. og et forveksleligt navn ('Annalyset'/'Annaljus' mod 'Alterlyset').

Alterlyset ApS gjorde desuden gældende, at Liljeholmens Group handlede i ond tro og snyltede på Alterlyset ApS's renommé ved at rette sig mod samme eksklusive kundesegment.

ASP-Holmblad og Liljeholmens' forsvar

Sagsøgte påstod frifindelse og hævdede, at Alterlyset manglede særpræg, da det alene bestod af almindelige, funktionelt bestemte formelementer (søjleformet lys på keglestubfod). De anførte, at lignende lys ('Påskelyset') havde været på markedet i årtier, herunder til kirker og grossister.

De rejste desuden en afvisningspåstand mod Liljeholmens Stearinfabriks AB, idet selskabet var svensk og hævdede ikke at markedsføre sig i Danmark i et omfang, der var omfattet af dansk lovgivning.

De sagsøgte argumenterede kraftigt for, at 'Alterlyset/Hyggelyset' ikke opfyldte det absolutte beskyttelsesforudsætning om særpræg, og at foden var et funktionelt bestemt element, som skulle bortses fra ved vurderingen af beskyttelsesomfanget.