Varemærkeret: Forvekslingsrisiko mellem RAYALDEE og REYULTI for farmaceutiske præparater

Sagen angik en retssag mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Ankenævnet) indbragt af Eirgen Pharma Limited (Eirgen), med henblik på prøvelse af en afgørelse truffet af Ankenævnet. Ankenævnet havde stadfæstet Patent- og Varemærkestyrelsens afvisning af Eirgens patentansøgning vedrørende en specifik farmaceutisk sammensætning og fremgangsmåde for behandling. Afvisningen baserede sig på manglende opfindelseshøjde (ikke-oplagthed) i forhold til kendt teknik.

Baggrund og Ankenævnets Afgørelse

Ankenævnet havde fundet, at Eirgens opfindelse, der omhandlede et nyt doseringsregime for et velkendt aktivt stof, ikke udgjorde et tilstrækkeligt opfindelsestrin. Ankenævnet henviste til en række forudgående publikationer (kendt teknik), som ifølge nævnet indikerede, at en fagperson let kunne have nået frem til det ansøgte regime.

Ankenævnet udtalte, at den kombinerede lære fra dokument A og B ville give en fagperson den nødvendige motivation til at afprøve det foreslåede doseringsinterval, og at de opnåede resultater ikke var overraskende i en grad, der berettigede en patentretlig beskyttelse i medfør af Patentloven § 2, stk. 1.

Sagsøgers Argumenter (Eirgen Pharma Limited)

Eirgen gjorde gældende, at Ankenævnet havde begået en retlig fejl ved vurderingen af opfindelseshøjden, især ved ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de uventede tekniske effekter opnået med det nye doseringsregime. Eirgen argumenterede for:

• Den valgte kombination af dosis og tidspunkt medførte en markant forbedring af patientcompliance og effekt, som ikke kunne forudses ud fra den kendte teknik.
• De referencepublikationer, som Ankenævnet havde lagt til grund, pegede i flere forskellige og modsatrettede retninger, hvilket i sig selv indikerede, at det ikke var oplagt at vælge netop Eirgens løsning.

Ankenævnets Argumenter (Sagsøgte)

Ankenævnet fastholdt, at dets afgørelse var korrekt og baseret på en grundig teknisk og juridisk vurdering. Ankenævnet understregede, at domstolenes prøvelse af en nævnsafgørelse er begrænset, og at Eirgen ikke havde godtgjort, at der forelå en retlig mangel eller et åbenbart urigtigt faktisk grundlag for Ankenævnets skøn over opfindelseshøjde.

Part