Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende markedsføring af Dankort – Vildledning og dokumentationskrav

Sagen angik Flatpay ApS’ (Flatpay) begæring om midlertidigt forbud og påbud mod Nets Denmark A/S’ (Nets) landsdækkende markedsføringskampagne for Dankort. Konflikten drejede sig primært om Nets' udsagn vedrørende de danske butikkers årlige besparelser på gebyrer ved brug af Dankort, i lyset af markedsføringslovens krav om dokumentation og forbud mod vildledning.

Nets' Markedsføringsudsagn

Nets’ kampagne indeholdt to hovedkategorier af udsagn:

1. Makroøkonomisk besparelse (Påstand 2-5, 7-9, 11-14): Udsagn om, at Dankort årligt sparer de danske butikker for 500 millioner kroner i gebyrer.
2. Individuel besparelse (Påstand 6 og 10): Absolutte udsagn som "For hver eneste gang du bruger dit Dankort, sparer de danske butikker penge" og "Hvis du betaler med Dankort, sparer du butikken for højere gebyrer".

Flatpays Argumenter

Flatpay gjorde gældende, at Nets’ markedsføring var vildledende og i strid med kravene i Markedsføringsloven § 5, stk. 1, § 13 og § 21, stk. 2. Flatpay anførte, at:

• Dokumentationen for besparelsen på 500 mio. kr. (baseret på CMSPI-rapporten og Nets' egne beregninger) bygger på hypotetiske scenarier (Dankortets ophør) og ubeviste præmisser (f.eks. markedsandelen 63% og at markedet forbliver uændret).
• Nets’ sammenligninger isolerer gebyrer uden at inddrage samlede omkostninger, såsom terminalleje, som Flatpay inkluderer i deres faste transaktionsgebyr på 0,99% (eller kampagnepris 0,89%). Flatpays eksempler viste, at Nets’ Dankort Fast-model i visse tilfælde var dyrere end Flatpays eller Verifones løsninger.
• De absolutte udsagn (Kategori 2) er faktuelt usande, idet Nets ikke kan garantere en besparelse ved hver eneste transaktion, da kundens valg af prismodel (Fast vs. Procent) hos Nets selv, eller valget af konkurrenters løsninger, kan være billigere.

Nets' Forsvar

Nets påstod frifindelse og hævdede, at kampagnen var et makroøkonomisk budskab rettet mod forbrugere for at sikre Dankortets fremtid. Nets’ egne beregninger, baseret på offentligt tilgængelige data (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Nationalbanken), viste en besparelse på 662 mio. kr., hvilket gjorde udsagnet om 500 mio. kr. konservativt og veldokumenteret, jf. .