Search for a command to run...
Sagen omhandlede en omfattende kommerciel tvist mellem to virksomheder specialiseret i service og logistik for offshore vindmølleparker. Sagsøger, Offshore Windservice A/S, hævdede, at sagsøgte, World Marine Offshore A/S (WMO), havde misligholdt en langsigtet serviceaftale (Charter Party eller lignende) om levering og drift af Crew Transfer Vessels (CTVs) til et specifikt vindmølleprojekt i Nordsøen. Ifølge sagsøgeren resulterede misligholdelsen i betydelige forsinkelser i projektets idriftsættelse og deraf følgende store økonomiske tab.
Offshore Windservice A/S gjorde gældende, at WMO gentagne gange havde undladt at stille de specificerede fartøjer til rådighed på de aftalte tidspunkter og i den aftalte stand. Dette betød, at teknikere og udstyr ikke kunne transporteres effektivt, hvilket direkte påvirkede projektets tidsplan.
World Marine Offshore A/S krævede frifindelse. De anførte, at misligholdelsen skyldtes forhold, der lå uden for deres kontrol, primært uforudsete tekniske problemer (maskinhavari) og vanskelige vejrforhold, der måtte sidestilles med force majeure. WMO argumenterede endvidere for, at Offshore Windservice A/S havde bidraget til forsinkelserne ved ikke at sikre tilstrækkeligt beskyttede havnefaciliteter til overførsel af personale.
WMO fastholdt, at "ethvert ansvar for forsinkelsen burde begrænses i henhold til de maritime branchestandarder, jf. blandt andet Søloven § 501, og at WMO havde udvist den fornødne omhu i forhold til vedligehold og operation."
Retten skulle afgøre, om WMO's forklaringer på forsinkelserne var juridisk holdbare, eller om der forelå en erstatningsberettigende misligholdelse af de kontraktuelle forpligtelser.
Sø- og Handelsretten fandt, at World Marine Offshore A/S (WMO) havde misligholdt den indgåede serviceaftale. Retten lagde vægt på beviser for mangelfuld planlægning og utilstrækkelig vedligeholdelse af flåden, hvilket bevirkede, at de tekniske havarier ikke kunne betragtes som uforudsete eller uundgåelige.
Retten udtalte, at selvom vejrforhold naturligvis påvirkede driften, var den primære årsag til de alvorlige forsinkelser WMO's svigt i opfyldelsen af de kontraktuelle standarder.
Retten fandt, at WMO's operationelle svigt gik ud over, hvad der kunne accepteres som almindelig risiko i offshoreindustrien, og at de ikke havde dokumenteret tilstrækkelige forhold til at påberåbe sig force majeure eller begrænse ansvar i henhold til Søloven § 501.
Afgørelse:
Dommen er anket til Østre Landsret den 30. november 2020. Sagen afsluttet ved Østre Landsret den 28. februar 2022.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Lignende afgørelser

Sø- og Handelsretten
Sagen angik et erstatningskrav fra Sagsøgeren, STIGSHØJ ApS, mod tre sagsøgte: Scan Global Logistics A/S (SGL), Intradco Cargo Ser...

Sø- og Handelsretten
Sagen omhandler tre sambehandlede sager (BS-2754/2022-SHR, BS-2960/2022-SHR og BS-1073/2022-SHR) anlagt af fem store luksusmærker ...

Sø- og Handelsretten
Sagen omhandlede et spørgsmål om ophavsretskrænkelse og snyltende markedsføring i forbindelse med udviklingen af et ejendomsprojek...