Search for a command to run...
Dato
16. maj 2022
Emner
Vejtransport, Transportansvar, Godssikring, CMR-loven, Culpaansvar
Dokument
Parter
v/ Michael S. Wiisbye
v/ Elizabeth Marie Nissen
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandler et regreskrav fra forsikringsselskabet If Skadeforsikring (If), der trådte i Kemp & Lauritzen A/S' rettigheder efter at have betalt erstatning for et beskadiget ventilationsaggregat. Skaden opstod under landevejstransport udført af Tage E. Nielsen A/S (transportør) fra Aalborg til Holstebro den 29. januar 2018, hvor aggregatet blæste af blokvognen.
Transportøren påstod frifindelse, subsidiært ansvarsbegrænsning, under henvisning til CMR-lovens regler, som ifølge Tage E. Nielsen var vedtaget gennem langvarigt samarbejde og henvisninger på tidligere og efterfølgende fakturaer.
If Skadeforsikring bestred CMR-lovens anvendelse, da transporten var rent indenlandsk, og CMR-loven kræver udtrykkelig vedtagelse i et nationalt forhold, hvilket en standardhenvisning på fakturaer – især efter skaden indtraf – ikke udgjorde.
Retten fandt, at CMR-loven ikke var vedtaget, idet de fremlagte fakturaer (fra en kort periode) ikke godtgjorde en aftalt fravigelse fra dansk rets almindelige erstatningsregler for indenlandsk transport. Derfor skulle sagen afgøres efter dansk rets almindelige regler om culpaansvar.
Det centrale spørgsmål var transportørens ansvar for den opståede skade, der skyldtes utilstrækkelig surring kombineret med stærk vind (op til 25 sekundmeter i stødene).
Skønsmandsvurderingen fastslog entydigt:
Instruktionsargumentet: Tage E. Nielsen argumenterede for, at skaden skyldtes instruktioner fra producenten NB Ventilation A/S (som skulle identificeres med kunden Kemp & Lauritzen), der havde forbudt oversurringer, da det kunne beskadige aluminiumskassen. If Skadeforsikring afviste, at NB Ventilation havde givet sådanne instrukser, og fremhævede den professionelle transportørs selvstændige pligt.
Retten lagde til grund, at uanset om chaufførerne modtog instruktioner fra producenten, påhvilede der som professionel specialtransportør en almindelig og selvstændig pligt til at sikre godset forsvarligt. De burde have indset, at surring alene i bundrammen var utilstrækkelig i lyset af godsets beskaffenhed og de farlige vindforhold.
Tage E. Nielsen A/S blev fundet erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler, da selskabets chauffører havde handlet ansvarspådragende uagtsomt (culpa) ved at gennemføre transporten uden tilstrækkelig fastgørelse af godset.
Retten afviste Tage E. Nielsens påstand om, at CMR-loven skulle anvendes, da vedtagelse af loven i et indenlandsk forhold ikke var tilstrækkeligt godtgjort.
Retten fulgte i vidt omfang If Skadeforsikrings erstatningskrav, men foretog en nedsættelse i opgørelsen:
Afgørelse: Tage E. Nielsen A/S dømtes til at betale 311.130 kr. til If Skadeforsikring med tillæg af procesrente fra den 23. maj 2018. Tage E. Nielsen skulle herudover betale 70.280 kr. i delvise sagsomkostninger.
Sagen er anket til Østre Landsret den 13. juni 2022.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Denne sag vedrører et erstatningskrav fra Sagsøger, Alm. Brand Forsikring A/S, som er trådt i transportkøbers (vareejers) sted, mod fragtføreren DSV Road A/S, for bortkomst af højværdigods (elektronik) under international vejtransport. DSV havde hyret Monolit Transport Ltd. som underfragtfører. Værdien af godset var betydelig.
Godset skulle transporteres fra Danmark til Spanien. Under en planlagt overnatning på en usikret rasteplads i Tyskland blev traileren brudt op, og hele lasten blev stjålet. Alm. Brand gjorde gældende, at DSV og dernæst Monolit havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at have truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til sikring af det højværdige gods, hvilket berettigede Alm. Brand til fuld erstatning udenfor CMR-lovens vægtbaserede ansvarsbegrænsning.
Alm. Brand argumenterede for, at tyveriet var muliggjort af DSV's/Monolits groft uagtsomme adfærd. Specifikt blev der peget på følgende mangler:
Alm. Brand påberåbte sig CMR-loven § 29, stk. 1, idet de mente, at handlingerne var ligestillede med forsæt, og erstatningsbegrænsningen i CMR-loven § 23, stk. 3 derfor skulle gennembrydes.
DSV krævede frifindelse, subsidiært anerkendelse af et krav omfattet af CMR-lovens loft. I regresspørgsmålet krævede DSV, at Monolit holdt DSV skadesløs. DSV og Monolit fastholdt:
DSV og Monolit udtalte, at "fraværet af TAPA-certificeret parkering, i lyset af det store netværk af europæiske veje, ikke kan sidestilles med en bevidst tilsidesættelse af sikkerheden, der berettiger gennembrud af CMR-lovens loft."

### Sagens baggrund Sagen vedrører ansvaret for skader på en forsendelse af 9 stålcoils (rustfri stålspoler), som APV He...
Læs mere
Sagen omhandlede en regressag anlagt af forsikringsselskabet Topdanmark Forsikring A/S (Sagsøger) mod transportvirksomhe...
Ændring af miljøskadeloven: Skærpet handlepligt, ny godtgørelsesordning og udvidet naturbeskyttelse