Search for a command to run...
Dato
14. maj 2025
Emner
Forbud og påbud, Markedsføring, Forretningshemmeligheder, Kontraktsbrud, Illloyal konkurrence
Dokument
Parter
v/ Ingeborg Majken Korsgaard
v/ Michael Hans Christensen
Dommere
Sagen omhandlede Copenhagen Coaching Center ApS’ (CCC) begæring om midlertidigt forbud og påbud mod Dialogakademiet ApS (DA) for påstået overtrædelse af et mellem parterne indgået forlig af 1. juli 2024, samt for illoyal markedsføring og udnyttelse af forretningshemmeligheder i strid med henholdsvis Markedsføringsloven § 3 og Lov om forretningshemmeligheder § 4. Konflikten udsprang af, at de tre stiftere af DA alle var tidligere centrale medarbejdere eller medejere i CCC.
DA blev stiftet i november 2023 af Ghita Vejlebo, Frederikke Vinther og Mette Mejlhede, som alle havde betydelige roller hos CCC. Forliget fra juli 2024 blev indgået for at afslutte tidligere retssager og indeholdt to centrale punkter:
CCC krævede overholdelse af forliget og påstod desuden en udvidelse af forbudsperioden samt specifikt forbud mod DA's fire nuværende moduler (Påstand 1.3), da disse ifølge CCC udgjorde masteruddannelsen.
| Påstand | Indhold |
|---|---|
| Påstand 1.1 | Påbud om overholdelse af forlig (afstå fra udbud/markedsføring af 'masteruddannelse' indtil udgangen af 2025). |
| Påstand 1.2 | Forlængelse af forbudsperioden til udgangen af 2026. |
| Påstand 1.3 | Forbud mod specifikt at udbyde fire navngivne kurser. |
| Påstand 2 | Påbud om overholdelse af forlig (afstå fra at udbyde en identisk masteruddannelse indtil udgangen af 2028). |
CCC fremhævede to hovedeksempler på, at DA havde krænket forliget:
DA påstod frifindelse og afvisning og fastholdt, at de havde sat akkrediteringsprocessen for en masteruddannelse i bero og overholdt forliget. De påståede krænkelser var fejlkommunikation eller en studerendes forkerte opslag. DA bestred, at CCC havde beskyttelsesværdige forretningshemmeligheder, da kurser og kursusbeskrivelser lå offentligt tilgængelige. Derudover hævdede DA, at CCC ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket et illoyalt, kollektivt anslag.
DA anførte, at forbudspåstandene var for brede og upræcist formuleret, hvilket afskar DA fra at drive berettiget konkurrerende virksomhed, da en lang række institutioner udbyder lignende kurser i professionelle samtalepraksisser.
Sø- og Handelsretten afviste Copenhagen Coaching Center ApS’ (CCC) påstand 2 og frifandt Dialogakademiet ApS (DA) for påstand 1 i sin helhed. CCC blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til DA.
1. Afvisning af Påstand 2 (Identisk Uddannelse): Retten fandt, at Påstand 2, som omhandlede en masteruddannelse, der var identisk med CCC’s ud fra tre definerede elementer (syntesemodellen, pensum, tematisk opbygning), ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne tvangsfuldbyrdes, jf. Retsplejeloven § 413, stk. 1. Det var ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge det præcise indhold af CCC’s uddannelse eller de nærmere detaljer for elementer som ”50% eller mere identisk litteraturgrundlag”.
2. Krænkelse af Markedsføringsloven og Lov om Forretningshemmeligheder: Retten konkluderede, at CCC ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at dets forretningskoncept var tilstrækkeligt fastlagt eller beskyttelsesværdigt. Der var heller ikke sikre holdepunkter for, at DA på illoyal vis havde kontaktet CCC’s kunder eller krænket rettigheder i henhold til Markedsføringsloven § 3 eller Lov om forretningshemmeligheder § 4.
3. Krænkelse af Forliget (Påstand 1): Retten vurderede, om DA havde overtrådt forligets pkt. 2.1.1 ved at udbyde/markedsføre en uddannelse benævnt ”masteruddannelse”.
Retten udtalte: ”Retten finder, at der efter en samlet vurdering… ikke er tilstrækkelig sikre holdepunkter for, at Dialogakademiet havde givet Franciska Cortsen og Helle Kildevang indtryk af, at de udbød en ”masteruddannelse”, og det er således ikke ved disse to forhold godtgjort eller sandsynliggjort.”
Da betingelsen om nødvendighed (Retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 2) ikke var opfyldt, blev DA frifundet for Påstand 1 i sin helhed, herunder de udvidede påstande 1.2 og 1.3, som var afhængige af, at 1.1 blev taget til følge.

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
Sagen omhandlede en midlertidig forbuds- og påbudssag anlagt af Estatetool A/S (Sagsøger) mod Mindworking A/S (Sagsøgte). Tvisten vedrørte Mindworkings udvikling og markedsføring af softwarefunktionalitet til projektsalg og udlejning, hvilket ifølge Estatetool var i strid med en konkurrenceklausul i en licensaftale fra 2022.
Estatetool A/S har udviklet en specialiseret softwareløsning (Developerløsningen) til håndtering af komplekse ejendomsprojekter, herunder seriesalg og udlejning af flere enheder på samme matrikel. Mindworking A/S, der sidder på ca. 80% af mægler-IT-markedet, udviklede oprindeligt systemer til almindeligt boligsalg. I 2022 indgik parterne en uopsigelig licensaftale om integration af Estatetools software i Mindworkings system, primært for at give Mindworkings kunder (ejendomsmæglere) adgang til de nødvendige projektsalgsfunktionaliteter. Aftalen indeholdt en konkurrenceklausul (pkt. 6.1), der skulle forhindre Mindworking i at konkurrere med Estatetool.
Under integrationen fik Mindworking adgang til Estatetools udviklingsmiljø (DEV-server) og fulde kildekode.
Estatetool A/S påstod, at Mindworking overtrådte klausulen og krænkede Estatetools rettigheder ved at udvikle sin egen konkurrerende løsning efter, at samarbejdet begyndte at vakle. Estatetool baserede sine påstande på fire hovedområder for beskyttelse:
Mindworking A/S påstod afvisning, subsidiært frifindelse. Hovedargumentet for afvisning var, at Mindworkings påstande var for brede og upræcise i strid med Retsplejeloven § 411. De argumenterede, at begreber som "projektsalgs- og udlejningsløsning" og de 16 nævnte funktioner (f.eks. "Automatisk screening af potentielle lejere") var generiske og gjorde et forbud umuligt at håndhæve.
Subsidiært argumenterede Mindworking for, at konkurrenceklausulen kun forhindrede dem i at udvikle software til ejendomsudviklere (Estatetools marked) og ikke til ejendomsmæglere (Mindworkings marked), og at deres videreudvikling af deres mæglerløsning var legitim.
Det kom frem, at Mindworkings kunde Home Kolding fungerede som pilotkunde for integrationen, men efter Mindworkings manglende prioritering af projektet, bad Home om at få slukket for integrationen i august 2024. Vidneforklaringer fra Home bekræftede, at Mindworkings oprindelige system manglede de nødvendige masseoprettelses- og masseændringsfunktioner, som Estatetool-integrationen leverede.

Sagen omhandlede et kommercielt søgsmål anlagt af OK a.m.b.a. og dets datterselskab, OK Varmeservice A/S, mod Søberg Ene...
Læs mere
Sagen drejede sig om, hvorvidt Innovative Business Software A/S (IBS) kunne få nedlagt midlertidigt forbud og påbud mod ...
Forslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden