Search for a command to run...
Dato
12. januar 2021
Emner
Ophavsret, Markedsføringsret, Designkrænkelse, God skik
Dokument
Parter
v/ Claus Barrett Christiansen
v/ Claus Barrett Christiansen
v/ Niels Gade-Jacobsen
Dommer
Relaterede love
Sagen angik, hvorvidt sagsøgtes salg, udbud og markedsføring af møbelprodukter, angiveligt relateret til den berømte designer Verner Panton, udgjorde en krænkelse af sagsøgernes ophavsrettigheder og desuden var i strid med god markedsføringsskik.
Sagsøgerne, Verner Panton Design AG (rettighedshaver) og Marianne Panton (enke og arving), gjorde gældende, at deres rettigheder til en række af Verner Pantons ikoniske møbeldesigns (herunder specifikke stole og lamper) var beskyttet af Ophavsretsloven § 1 og § 2, idet værkerne havde tilstrækkelig kunstnerisk højde.
Sagsøgte, TAGWERC Unternehmergesellschaft, markedsførte produkter, som sagsøgerne mente var identiske kopier eller uautoriserede efterligninger af de beskyttede designs. Sagsøgerne nedlagde påstand om forbud mod yderligere markedsføring og salg, samt krav om erstatning for den skete krænkelse.
Sagsøgerne fremførte følgende centrale argumenter:
Sagsøgte påstod frifindelse og hævdede, at:
Retten måtte tage stilling til, om sagsøgtes markedsføring og salg af replikaer, herunder brugen af designernavnet 'Verner Panton' i kommerciel sammenhæng uden tilladelse, var lovlig i henhold til danske retsprincipper for immaterialret og markedsføring.
Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgtes markedsføring og salg af møblerne udgjorde en ulovlig krænkelse af sagsøgernes ophavsret til Verner Pantons værker og var i strid med god markedsføringsskik.
Afgørelsens Hovedpunkter:
| Part | Påstand | Afgørelse |
|---|---|---|
| Sagsøgerne | Forbud, erstatning, godtgørelse | Medhold (forbud og erstatning tilkendt) |
| Sagsøgte | Frifindelse | Dømt for krænkelse |
Kendelsen er kæret til Østre Landsret den 22. januar 2021. Sagen sluttet ved Østre Landsret den 27. august 2021.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen angik en begæring om midlertidigt forbud og påbud fra sagsøger, Ventus-Danmark ApS (Ventus), mod sagsøgte, Hundevad & Co. ApS (Hundevad), vedrørende Hundevads import, markedsføring og salg af stolen KAISA. Ventus gjorde gældende, at KAISA-stolen udgjorde en krænkelse af Ventus' stol, DOWN-stolen, enten i henhold til ophavsretsloven eller markedsføringsloven som en nærgående efterligning.
DOWN-stolen har været markedsført og solgt siden 2016 i Danmark og Skandinavien, primært til erhvervsmarkedet (møde- og kontorstole), men også som spisebordsstol. Stolen blev udviklet i samarbejde med den kinesiske producent EX Workshop. Ventus havde solgt 2.510 eksemplarer i 2020-2021. Hundevad lancerede KAISA-stolen i 2020 og solgte den som spisebordsstol, primært gennem detailbutikker til private forbrugere.
Indehaveren af Ventus forklarede, at de to stole var "meget ens" og at sammensætningen af stel, skal og armlæn var "bemærkelsesværdig ensartet". Der var konstateret konkret forveksling, idet en kunde henvendte sig, fordi vedkommende mente at have fundet DOWN-stolen billigere (hvilket var KAISA-stolen).
Hundevad forklarede, at KAISA-stolen var en videreudvikling af deres eksisterende produkter (MATHIAS, SWING, OLIVIA) efter ønske fra forhandlerkæden Møblér. Hundevad bestred kendskab til DOWN-stolen før modtagelsen af Ventus' advarselsbrev i december 2021, og anførte at elementerne var standardvarer fra Asien. Hundevad gjorde gældende, at stolene rettede sig mod forskellige markeder og kundesegmenter (erhverv vs. private).
Ventus' Anbringender:
Hundevads Anbringender:
Retten vurderede, at:
Ventus ikke har sandsynliggjort, at dette arbejde [udviklingen af DOWN-stolen] er udtryk for en sådan selvstændig skabende indsats, at DOWN-stolen nyder ophavsretlig beskyttelse efter Ophavsretslovens § 1.
Dog fandt retten det sandsynliggjort, at DOWN-stolen, på grund af den særlige sammenstilling af elementer, den karakteristiske kabelsyning og armlæn, havde opnået tilstrækkelig kommerciel adskillelsesevne og dermed var beskyttet under Markedsføringslovens § 3.
Efter en samlet vurdering fandt retten KAISA-stolen som en "meget nærgående efterligning" af DOWN-stolen. Trods mindre forskelle i højde og materialevalg, fremstod stolene "markedsmæssigt forvekselige" i helhedsindtrykket. Retten lagde vægt på, at parterne begge opererede på det danske møbelmarked og havde et overlap af forhandlere. Hundevad havde dermed handlet i strid med markedsføringsloven, jf. Markedsføringslovens § 3.
Da betingelserne i Retsplejelovens § 413 blev anset for opfyldt, tog retten Ventus' påstande til følge, dog betinget af sikkerhedsstillelse.

Sagen omhandlede, hvorvidt Sharp Consumer Electronics Poland Sp. z o.o. (Sagsøgte) ved markedsføring og salg af festhøjt...
Læs mere
Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, **Tal Rosenzweig**, om et midlertidigt forbud mod sagsøgtes, **KANSKE DENMARK ApS...