Sag om forbud mod brug af varemærket FORZA - Værneting

Sagen omhandlede, hvorvidt SPORTS GROUP DENMARK A/S (SGD) og VICTOR RACKETS IND. CORP (VR) var berettiget til at nedlægge midlertidigt forbud mod EPC Alternative Source (EPC) og Forza Fighting Gear BV (FFG)s brug af varemærket FORZA samt figurmærkerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR i Danmark.

Sagens Baggrund og Varemærkerettigheder

SGD og VR er indehavere (SGD via licens fra VR) af de registrerede EU- og danske ordmærker FORZA, FZ og FZ FORZA, primært anvendt til badmintonudstyr og sportswear, etableret siden 1990. SGD overtog rettighederne i 2019 fra det konkursramte Active Sportswear Int. A/S. EPC/FFG er cypriotiske/hollandske selskaber, der sælger beklædning og tilbehør til kampsport under de nævnte, yngre FORZA-mærker.

EPC/FFG påstod, at parternes forgængere (Active Sportswear) i 2018 havde indgået en sameksistensaftale – eller givet udtrykkeligt samtykke – til EPC/FFG's varemærkeregistreringer, forudsat at visse varer (badminton/tennisudstyr) blev slettet fra varefortegnelsen. EPC/FFG hævdede, at dette samtykke afskar SGD/VR fra at gøre indsigelser mod deres brug af mærket.

SGD/VR bestred eksistensen af en bindende sameksistensaftale om brugsretten eller geografisk udstrækning, idet korrespondancen kun vedrørte en delvis registrering af varefortegnelsen.

Krænkende Adfærd i Danmark

SGD/VR argumenterede for, at EPC/FFG's handlinger udgjorde en overhængende risiko for krænkelse i Danmark og derfor nødvendiggjorde et forbud, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 2:

• EPC/FFG's hjemmeside (forzaworld.com) tillod levering til Danmark, hvilket blev underbygget af et gennemført testkøb foretaget af sagsøgernes advokat (hvor betalingen gik igennem, men ordren efterfølgende blev annulleret manuelt af direktør Max Green).
• Interne e-mails fra FFG’s direktør, Mark van Meer, refererede til igangværende forhandlinger med store detailkæder som Intersport og Sport2000 (Sportmaster), hvilket SGD/VR mente udgjorde aktuel markedsføring rettet mod Danmark.

EPC/FFG fastholdt, at de ikke markedsførte eller solgte produkter til Danmark. De forklarede, at leveringsmuligheden var et resultat af en hjemmesideskabelon, og at direktør Max Green manuelt sikrede, at ordrer til Danmark blev annulleret. Desuden gjorde de gældende, at SGD/VR havde udvist forbudsretlig passivitet ved at vente over 4 år fra den indledende tvist i 2018 til sagsanlægget i 2021.