Midlertidigt forbud vedrørende krænkelse af markedsføringsretlig beskyttelse af sko design

Sagen er en midlertidig forbudssag anlagt af Ganni A/S mod Lulu’s Fashion Lounge, LLC, der forhandler skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal fra Steve Madden. Ganni A/S påstod, at disse sko krænkede Gannis rettigheder til deres designs, Buckle Ballerina og Buckle Sandal, i henhold til ophavsretsloven, markedsføringsloven og designlovgivningen. Lulu's Fashion Lounge påstod afvisning, subsidiært frifindelse, og bestred både Gannis påtaleret og beskyttelsen af Gannis designs.

Parternes Hovedargumenter

Ganni A/S's Anbringender

• Påtaleret: Ganni fastholdt, at Ganni A/S var påtaleberettiget, idet designeren Emmelie Karlström havde overdraget sine rettigheder til Ganni SAS, som efterfølgende havde givet Ganni A/S ret til at håndhæve rettighederne i Danmark, hvilket blev støttet af vidneforklaringer og erklæringer.
• Ophavsret (Buckle Ballerina): Skoen nød ophavsretlig beskyttelse som brugskunst jf. Ophavsretsloven § 1, da den var udtryk for designerens frie og kreative valg, uanset at den var en modesko. Ganni henviste til eksperter, der bekræftede originaliteten.
• Markedsføringsret (Buckle Ballerina): Skoen havde opnået særpræg og en beskyttelsesværdig markedsposition jf. Markedsføringsloven § 3 med en dansk omsætning på over 13,8 mio. kr. siden lanceringen i 2021 og omfattende omtale.
• Krænkelse (Graya Ballerina): Graya Ballerina var en quasi-identisk, slavisk efterligning af Buckle Ballerina, skabt i ond tro.
• Krænkelse (Sandria Sandal): Sandria Sandal krænkede både Buckle Sandal og Buckle Ballerina på grund af stor lighed i remme, spænder og såldesign.

Lulu's Fashion Lounge, LLC's Anbringender

• Påtaleret: Gannis påtaleret blev bestridt, da designerens ansættelseskontrakt var underlagt fransk ret, og dokumentationen for rettighedsoverdragelsen til Ganni A/S var utilstrækkelig.
• Ophavsret: Modeprodukter som sko er præget af trends og funktionalitet. Lulu henviste til EU-Domstolens Cofemel-dom og Højesterets Ilse Jacobsen-dom for at hævde, at Gannis designs manglede den nødvendige værkshøjde, da de bestod af velkendte grundformer og standardelementer.
• Markedsføringsret: Markedsføringsretlig beskyttelse skulle begrænses til slaviske efterligninger, og Gannis designs havde ikke tilstrækkelig kommerciel adskillelsesevne.